Datatilsynets hjemmeside hacket

Hackere angreb i sidste uge Datatilsynets hjemmeside og havde held til at overskrive den side, hvor 10-20 danskere hver dag anmelder nye sager. Datatilsynet kalder sikkerhedshullet en "smutter" fra internet-leverandørens side.

Et sikkerhedshul på Datatilsynets hjemmeside gav i sidste uge en hacker adgang til at overskrive en af de vigtigste funktioner.

Torsdag morgen gik folk således forgæves, når de ville anmelde nye sager til Datatilsynet.

I stedet for en formel klagevejledning blev brugerne mødt af hilsenen "Mowber_666 Ownz You" og et par andre navne på en tom, hvid baggrund.

Maksimalt nede en dag

Normalt indløber der dagligt 10-20 anmeldelser til Datatilsynet via hjemmesiden, men i ferieperioden er tallet noget lavere.

- Jeg vil tro, at siden maksimalt kan have været nede i en dags tid, før vi opdagede det, og derefter tog det et kvarter at få siden op at køre igen, siger Datatilsynets IT-chef, Ib Alfred Larsen.

Datatilsynets hjemmeside er udarbejdet af Dansk Internet Selskab, der leverer internetydelser til en lang række ministerier og offentlige institutioner.

Serveren, som hackeren fik adgang til, står hos Dansk Internet Selskab, så der har ikke været fri adgang til fortrolige oplysninger hos Datatilsynet, der overvåger datasikkerheden i Danmark i forhold til persondataloven.

- Vi betragter det som en smutter. Hvis det havde været hele hjemmesiden, der var nede, eller der i øvrigt var sket større skade, ville vi nok se anderledes på det, siger Ib Alfred Larsen.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S