It-uddannelse til autister udvider i Jylland

AspIT, der tilbyder it-uddannelse til unge mennesker med Aspergers, åbner ny skole i Aabenraa.

Artikel top billede

(Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Læs også: Dansk it-uddannelse på international topliste

Med etableringen af AspIT Sønderjylland får unge mennesker med autisme-diagnosen Aspergers Syndrom både nord og syd for grænsen mulighed for at tage en it-uddannelse.

Den nye skole ligger i Aabenraa, og her er 10 unge mennesker allerede så småt i gang med det, der skal blive deres chance for en karriere med job i it-branchen.

"Vi har fået en start over al forventning. Vi har tydeligvis været et savnet tilbud i det sønderjyske," siger projektleder Søren Fischer Sørensen fra AspIT Sønderjylland.
 
Flere unge Aspergere fra området har tidligere været til informationsmøder hos AspIT's skoler i Esbjerg eller Vejle, men har ikke fået deres kommune i Sønderjylland til at hjælpe dem med transportudgifterne, fortæller han.

"Så både forældreforeninger, vejledere og sagsbehandlere har ventet på, at vi kommer i gang," siger Søren Fischer.

Start til januar

Også unge, der tilhører det danske mindretal i Tyskland, har mulighed for at få støtte fra den danske stat til en uddannelse hos AspIT.

De 10 kandidater til selve uddannelsesstarten i januar har været på afklaringsforløb henover efteråret.

"De unge er gode til at stille krav til undervisningen og er meget motiverede for at lære noget. Det her er deres mulighed for at udskifte perspektivet med førtidspension til en karriere i erhvervslivet," siger Søren Fischer.

"Vi har efterhånden åbnet mange skoler rundt om i Danmark, og derfor har vi et helt fast koncept, vi arbejder ud fra, når vi etablerer os," siger Ole Bay Jensen fra AspIT på Campus Vejle, der har det overordnede ansvar for AspIT centrene i Aalborg, Aarhus, Vejle og Sønderjylland.

Konceptet betyder, at skolen kan etableres hurtigt med møbler, lys, it og pladsdisponering til eleverne, når håndværkerne er færdige.

Fjernundervisning på skærm og chat 
AspIT tager nu også det første skridt med at etablere fjernundervisning i samarbejde med netværksvirksomheden Cisco.

Blended Learning, kaldes det, som skal imødekomme skolens ambition om individualiseret undervisning, hvor eleverne kan møde deres lærere på en storskærm i lokalet, andre gange live i lokalet og atter andre gange via chat på pc'en.

"Hvis der er to elever i Ålborg, en elev i Århus, en i Vejle og måske to i Sønderjylland, der lige præcis interesserer sig for det samme emne, kan vi undervise dem i cyberspace," siger Ole Bay Jensen.

AspIT har fået henvendelser om sit koncept fra interesserede i England, Sverige, Norge, Holland og Tyskland, som efterspørger en eller anden form for licensaftale.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

DHI A/S

Software Developer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S