Bluetooth-headset tager fart for GN

GN Store Nord har succes med sine headset til mobiltelefoner baseret på den trådløse Bluetooth-standard. Mobilforretningen står nu for en tiendedel af hele koncernens omsætning.

Salget af headset baseret på den trådløse Bluetooth-standard går fremad for GN Store Nord, der i årets andet kvartal solgte Bluetooth-headset for 88 millioner kroner.

Det svarer til 76 procent af den samlede mobilomsætning.

Væksten sker især i Europa, hvor GN Store Nord gennem 17.000 forhandlere prøver at slå sit Jabra-varemærke fast.

Det samlede mobilsalg på 113 millioner kroner i andet kvartal ligger knap 90 procent over salget i andet kvartal 2002.

GN Store Nord har siden april leveret Bluetooth-headset, som markedsføres med Motorolas navn på. I efteråret indleder koncernen leverancerne af headset under den anden kontrakt, GN har tegnet med den amerikanske telefabrikant.

Mobilforretningen fylder nu omkring 10 procent af GN Store Nords samlede forretning.

Hele koncernen fastholdt stort set sin omsætning på 1,2 milliarder kroner, hvis man trækker omsætningen i GN Nettest fra, som blev afhændet ved nytår.

Koncernen opnåede et resultat før skat på 33 millioner kroner mod et underskud på 30 millioner kroner i samme kvartal sidste år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura