Opfinderen af RFID er død

Opfinderen af RFID-teknologien er død. Han tjente millioner af kroner, men kom aldrig til at skumme fløden på RFID's hastige udbredelse i de seneste år.

Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Computerworld News Service: Charles Walton, der opfandt RFID-teknologien, som nu bruges i stigende grad overalt ligefra varedepoter over detailhandlere til biblioteker, er død i Californien i en alder af 89 år. 

Hans teknologi udkonkurrerer i dag stregkoder til mange formål og baner vejen for relaterede teknologier såsom near-field communications (NFC).

I en artikel om historien bag teknologien til radiofrekvens-identifikation (RFID) i publikationen RFID Journal, beskrives det, at Mario Cardullo fik patent i 1973 på et aktivt RFID-tag med genskrivbar hukommelse.

Samme år "fik Charles Walton, en iværksætter fra Californien, tildelt et patent på en passiv transponder, der kunne bruges til at låse en dør op uden brug af nøgle. Det fungerede ved, at et kort med en indlejret transponder sendte et signal til en modtager i nærheden af døren. Når modtageren opdagede et gyldigt identitetsnummer, der var lagret i RFID-tagget, låste modtageren døren op. Walton licenserede teknologien til låseproducenten Schlage og andre virksomheder." 

(Du kan læse mere om historien bag RFID og Walton hos MIT.)
Via militæret
Ligesom mange af de andre pionerer bag trådløse teknologier kom Walton i gang med at arbejde på sådanne teknologier via militæret - i hans tilfælde ved den amerikanske hærs signalkorps.

Han arbejdede senere 10 år for IBM, hvor efter han etablerede sin egen virksomhed ved navn Proximity Devices for at producere apparater baseret på hans patenter inden for trådløs teknologi.

Proximity blev i 1983 tildelt det første patent, der nævner RFID, for en "bærbar identifikator baseret på udsendelse af radiofrekvens."

Tjente millioner

Walton tjente millioner af dollar på sine opfindelser, selv om det først er i de seneste år, der virkelig er kommet gang i markedet for RFID-teknologi, idet både pris og størrelse på chip er styrtdykket. ABI Research estimerer, at det globale RFID-marked sidste år var 29,5 milliarder kroner værd.

I en rapport fra Venture Beat om Waltons død fortælles det, at han i løbet af sin karriere fik tildelt mere end 50 patenter - inklusive et patent på en digital version af RFID, der var mere avanceret end de tidligere passive modeller.

Det bemærkes dog også i denne rapport, at Waltons vigtigste patenter udløb midt i 1990'erne.

Det betød, at han ikke nåede at tjene på den hurtige udbredelse, som RFID har fået siden da i kraft af en ibrugtagen i store organisationer som eksempelvis USA's forsvarsministerium.

Walton kunne næppe have forudset visse af konsekvenserne af hans RFID-teknologi, som har skabt en ophedet debat om sikkerhed og privatlivets fred, og endda inspireret en enkelt forsker til at inficere sig selv med en computervirus ved hjælp af en implanteret RFID-chip i sin hånd.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory