Antallet af job i de danske IT-erhverv forsætter rutcheturen ned, og man skal helt tilbage til efteråret 1999 for at finde en periode med lige så få job i IT-virksomhederne herhjemme.
Nedturen i IT-virksomhederne kan mærkes på landets økonomi. Hver femte dansker, der mister jobbet, arbejder i en IT-virksomhed.
Der var 2000 færre personer i beskæftigelse i branchen i andet kvartal af 2003 end kvartalet før, så der i dag er 94.859 arbejdspladser.
Det viser tal fra fagforeningen HK og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som bygger på en ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik.
Fald på 10 procent på to år
Faldet spæder godt til i det dystre billede, der tegner sig for IT-beskæftigelsen set over de seneste to år, hvor antallet af job er faldet med 10 procent.
Og der er ikke længere grund til at tro, at IT-virksomheder står klar til at hyre arbejdskraft lige med det samme. De seneste tal får Tom Togsverd, som er direktør for ITEK, Dansk Industris IT-branchefællesskab, til at moderere sine tidligere udtalelser om, at faldet i beskæftigelsen kun er forbigående.
- Det realistiske er nok, at beskæftigelsen i vores erhverv ikke vil stige dramatisk. Der er nok en trend i retning af, at selv om omsætningen vokser, kan det nok være et opsving vil være fattigere på job, siger han.
Årsagen er ifølge direktøren, at flere og flere opgaver forsat vil blive flyttet til billigere lande som Kina, Indien og Østeuropa. Så selv om Danmark slår sig fast som IT-landet, der tiltrækker opgaver, som kræver højtspecialiserede og videnstunge folk, vil den samlede beskæftigelseskurve ikke vokse.
- Vi skal nok rekapitulere lidt, fordi det er de mandskabstunge opgaver, der ryger udenlands. Antallet, der ryger ud i bunden af uddannelsespyramiden, vil nok være lidt højere end det antal, der kommer ind fra toppen af pyramiden, siger Tom Togsverd.
Fagforening forlanger politisk handling
Tallene har fået HK på barrikaderne, og det faktum, at IT-branchen står for en femtedel af det samlede beskæftigelsesfald, får organisationen til at efterlyse langt større fokus på branchen fra politisk hold.
- Regeringen prioriterer det ikke nok, og det er skuffende, siger HK's IT-ordfører, Karin Retvig.
- Uanset om der kommer et opsving eller ej om et halvt år, så bør man prioriterer området i stor stil. Der skal tænkes langsigtet, og vi efterlyser, at man tænker det beskæftigelsesmæssige og erhvervsmæssige sammen, så der bliver skabt flere arbejdspladser, tilføjer hun.
HK vil derfor presse på for at få gennemført støtteordninger, der skubber beskæftigelsen i gang eventuelt i form af løntilskud til mindre og mellemstore virksomheder, som ansætter medarbejdere med IT-kvalifikationer.
- IT-erhvervet bidrager i helt særskilt grad til samfundsøkonomien, og derfor bør de her tal få alarmklokkerne til at ringe. Man bør i finansloven prioritere beskæftigelsen inden for IT, og det gør man desværre ikke, som den ligger lige nu. Regeringen lever ikke op til sine ambitioner for Danmarks som foregangsland inden for IT, siger Karin Retvig.
Dermed ligger hun på linje med blandt andre ingeniørernes fagforeningen, IDA, som også kalder på offentlig støtte for at rette op på den faldende beskæftigelse i IT-branchen. To procent af landets IT- og teleingeniører er arbejdsløse.
