"Der er en alvorlig risiko for, at den software, der skal styre IC4-togene, aldrig kommer til at fungere."
Sådan lyder vurderingen fra Erik Frøkjær, som er lektor på Datalogisk Institut i København (DIKU).
"It-problemerne er ét af de hovedproblemer, man slås med i de italiensk producerede IC4-tog, og togene bør ikke køre nogen steder, før de er løst," siger Erik Frøkjær.
"Hvis man ikke kan få it-systemerne til at virke ordentligt, vil der blive ved med at dukke nye problemer op. Jeg mener, at det er så alvorligt, at det må være ansvarspådragende, hvis man sender togene i drift uden en mere sikker og pålidelig it-løsning er på plads."
Og den løsning skal man i øjeblikket kigge meget langt efter.
Eksperterne er væk
Lektor Erik Frøkjær vurderer, at det kan tage lang tid, før it-systemerne kommer på plads, når DSB har valgt den strategi at basere sig på Ansaldo-Bredas eksisterende softwaresystemer.
"De systemer har jo igen og igen vist sig utilstrækkelige og alvorligt fejlbehæftede," siger han.
Det kan blive meget svært, at finde frem til de eksperter, som har det fornødne kendskab til programmernes grundlæggende design. Og det er nødvendigt for at få systemet til at virke.
"Nyudvikling er i sådanne situationer ofte at foretrække," lyder vurderingen.
"Problemerne med it-systemerne i de 84 IC4-tog er meget tydelige," siger Erik Frøkjær og peger samtidig på, at det er problematisk, at de ikke bliver undersøgt langt grundigere, end hvad der fremgår af Atkins-rapporten, som transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har offentliggjort for kort tid siden.
Her er den helt gal med softwaren
Atkins-rapporten sætter ellers IC4-togenes tekniske problemer under lup.
"Rapporten er rigtig mange steder direkte modsigelsesfuld: Med den ene hånd frikender man it-systemerne for fejl, mens man med den anden hånd påpeger yderst graverende softwareproblemer," siger Erik Frøkjær.
"Man kan læse, at man er godt på vej med at få opdateret systemerne, og at systemerne ser sunde og pålidelige ud, men der er ingen selvstændig eller kompetent vurdering af den eksisterende software, tværtimod," lyder hans vurdering.
I togene er der en hel stribe delvist autonome computer-systemer til eksempelvis lukning af døre eller til at styre bremser. Disse systemer skal kommunikere indbyrdes, hvilket de øjensynlig ikke gør godt nok.
"Som led i arbejdet med Atkins-undersøgelsen er der foretaget en yderst beskeden test af sammenkoblingen af togsæt. Testen omfattede 10 forsøg med fem afkoblinger og fem tilkoblinger."
"Testen er gennemført under, hvad der bliver betegnet som ideelle forsøgsbetingelser. Fyrre procent af forsøgene slår helt fejl, og der fremkommer vidt forskellige fejlmeddelelser, hvis mening man ikke kan tyde," forklarer Erik Frøkjær.
"Det resultatet er selvfølgelig ynkeligt, og det afdækker, at man slet ikke har styr på sammenkoblingsproblematikken og de kontrollerende it-systemer" siger han.
"I rapporten frikender man alligevel i det store og hele togenes softwaresystemer ved at hævde, at deres funktionalitet er i orden. Det hænger ikke sammen. Atkins-konsulenternes undersøgelser af softwaresystemerne tilstand, deres faktiske funktionalitet og pålidelighed er aldeles utilstrækkelig og rapporten på dette vigtige punkt direkte misvisende," siger Erik Frøkjær.
Ingen kommentarer
Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra DSB.
De personer i DSB, der kan fortælle om it-problemerne, kan ikke afse tid til et interview før i slutningen af januar 2012.
