CSC's nye topchef: Jeg er en problemknuser

CSC Danmarks nye topchef har allerede udskiftet 10 ledende medarbejdere og medbragt sit eget internationale special-team.

Artikel top billede

"Jeg vil sige, at det er en unik udfordring."
 
Sådan siger CSC Danmarks nye administrerende direktør, John Walsh, om opgaven med at få styr på CSC Danmark.
 
Han har i sine 12 år hos CSC mange erfaringer med store udfordringer rundt omkring i verden, hvor han samlet set er stødt på stort set alle de udfordringer som CSC Danmark oplever i øjeblikket. 

Og han er fuldstændig klar over, hvilken rolle han skal spille.

"Jeg tager rundt i verden og løser problemer. Så jeg er lidt af en problemknuser for selskabet," siger John Walsh til Computerworld.

Amerikansk topledelse

Samtidig har den nye direktør fuld opbakning fra den amerikanske topledelse, der bad ham påtage sig opgaven.
 
"Med CSC's fulde styrke og støtte bag mig fra den globale koncerndirektør og bestyrelse, har vi det nødvendige fokus på at sikre, at firmaet får succes her," siger John Walsh.
 
Han fortæller, at han rapporterer direkte til den øverste ledelse i USA. 
  
Forud for hans officielle tiltrædelse i sidste uge har han taget et specialhold med, som i de sidste 60 dage har arbejdet intenst med problemløsning i Danmark.
 
Holdet, der primært består af specialister inden for teknologi, skal hjælpe med at rette op på kundernes mest presserende problemstillinger. 
 
Nyt ledelseshold 
Samtidig har John Walsh udskiftet omkring 10 medarbejdere i ledende stillinger. Simpelthen fordi han vil stille sit eget hold.
 
Den langsigtede strategi forventer han først er på plads om 60 dage.

Men allerede nu har han nået at holde møder med 120 ledende medarbejdere, som i workshops har arbejdet med at lokalisere firmaets udfordringer.
 
John Walsh, der som noget af det første holdt møder med fagforeninger og store kunder, fortæller, at Danmark og Norden er vigtige for firmaet.
 
"Vi skal gøre det, der er rigtigt for vores kunder, det er det vigtigste. Vi vil gøre vores firma til et sundt sted, der pulserer af liv, og som er et spændende sted at arbejde." 

Han fortæller, at målet vil være vækst.
 
Det kommer til at tage tid at nå hen, hvor han gerne vil, forklarer John Walsh.  

Men der er intet krav fra topledelsen i USA, om at målet skal være nået på et bestemt tidspunkt, fortæller den nye topchef.

Læs stort interview med John Walsh i morgen her på computerworld.dk.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,