Når du læser denne artikel om årets friske forekomster af nye ord fra it- og tele-verdenen, foregår det formentlig på din nyeste gadget i form af en smartphone, tavle-pc eller din ultrabook.
Nye dimser og teknologier i it-verdenen er nemlig storleverandør af nye ord, når Dansk Sprognævn går på jagt efter ord-jomfrueligheder eller sprogtidsler, som danskerne giver den gode finger ved at klikke på share-knappen.
Eksempelvis er det kun en enkelt af de tre ovenfor beskrevne teknologiplatforme, som i virkeligheden er ny. Læs videre og se, om du gættede rigtigt i slutningen af artiklen
Men netop fordi teknologien i den tidligere EDB-branche flytter sig med ægte bredbåndshastighed, kan det hurtigt blive svært at holde styr på, hvad der er det nye sort og hvad der er halvfemseragtigt.
Det forklarer direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, til Computerworld fra sin ip-telefon.
Nye, gamle ord
Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen sker det ofte, at ord som man umiddelbart tror, er nye, i forvejen har været brugt langt forud for deres tid.
Således fik Dansk Sprognævn allerede i 1998 øje på det nu vældigt populære ord 'app', der også dengang var en forkortelse af ordet applikation.
"Folk tænker meget over tingene. Og der kommer nogle ideer frem på tidlige tidspunkter, for folk er jo i stand til at bruge deres fantasi," siger hun.
Den forjættede bog
De nyopdagede 2011-ord havner i første omgang i en database hos Dansk Sprognævn.
Og hvis eksempelvis ordene iCloud eller laptop-lår lever videre i sproget, kan ordene på sigt blive optaget i den næste version af Retskrivningsordbogen.
"Et it-ord, som virkelig har gjort lynkarriere, er "at google", som kommer med i Retskrivningsordbogen i 2012," siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Forklaringen på, at søgemaskinenavnet Google fremover kommer til at optræde som verbum i Retskrivningsorbogen, er, at begrebet er blevet alment, og at alle gør det, forklarer direktøren.
Hvad er et 'hackerspace?'
Efterfølgende indvilger hun i at swipe den rå datafil igennem med det endnu ubearbejdede ordmateriale på sit iProdukt og dermed indvie Computerworlds læsere i lidt flere af de nye teknologi-relaterede ord.
Hun fortæller, at ingen endnu har forsket i de nye ord. Derfor kan det vise sig, at nogle af ordene i virkeligheden er ældre, men blot først nu er gået i Dansk Sprognævns cybertrawl på informations-motorvejen.
"Hackerspace er et af de ord, vi har registreret i år. Og så er der i-bog, som er lidt mere end en elektronisk bog, fordi den også har en internetforbindelse," siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Desuden peger hun på 'telehul', 'iPad-roman' og 'SSD' som begreber, der er dukket op i det nye råmateriale.
Glider i glemmebogen
Den hurtige udvikling indenfor it- og telebranchen fodrer sproget med masser af nyt materiale. Men den samme udvikling betyder samtidig, at mange ord hurtigt bliver unødvendige, mener direktøren.
"Tit ændrer tingene også navn undervejs. Vi startede med datamat, computer og PC, hvis man ser kronologisk på det. Så kom de bærbare, og nu snakker vi om de her tavler. Ordene tilpasser sig forandringen i teknologien," siger hun.
Hun peger i øvrigt på, at vi ofte overfører computerbegreber og vores forestillinger om, hvordan computere er indrettet til det daglige ordforråd. Dermed påvirker it-verdenen ikke blot sproget, men også betydningen på andre områder end it-området selv.
"It-verdenen giver jo mange ord til sproget. Men nogle gange giver den også en række billeder. Eksempelvis billedet 'at multitaske.' Det bruger vi ikke kun om maskiner længere. I dag kan kvinder multitaske, og det kan mænd ikke, siges det. Vi bruger det til billeddannelse, også på det menneskelige område," siger hun.
Floppy flopper
Nogle af de it-ord som Sabine Kirchmeier-Andersen dømmer ude af sproget er 'floppy-disk' fordi langt de fleste nu bruger en usb-stick eller en 'huskepind'.
"Det samme gælder diskette. Det er også helt ude af billedet, fordi vi simpelthen ikke bruger det mere. Og det er den mest almindelige grund til, at ordene forsvinder," siger hun.
Sluttelig mener sprogdirektøren, at vi i Danmark generelt er gode til at finde på danske udgaver af teknologi-ord. Især de ord, som viser sig at holde et stykke tid.
Hun peger på, at vi for eksempel siger hjemmeside og ikke web-site. Vi siger også tastatur og ikke keyboard. Eller domæne i stedet for domain.
"De danske udtryk betyder da noget. For de gør det lettere at forstå. Bærbar er lettere at forstå end laptop for en almindelig dansker. Det giver mening. Og det der cloud, det er jo også begyndt at blive til sky," siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Og ja, det er det Intel-registrerede varemærke ultrabook, som så dagens lys i 2011.
