Worldcom klar til comeback

En amerikansk domstol har godkendt det skandaleramte teleselskab Worldcoms plan for at træde ud af sin betalingsstandsning. Selskabet venter at være tilbage i normalt gear fra begyndelsen af næste år.

Teleselskabet Worldcom, som i dag markedsfører sig som MCI, har fået godkendt sin plan for at træde ud af sin betalingsstandsning af en amerikansk domstol.

Dermed venter selskabet at køre sin forretning under normale vilkår fra begyndelsen af næste år efter at have været i betalingsstandsning i 15 måneder.

Det betyder foreløbig enden på en af de største regnskabsskandaler i nyere tid, hvor selskabet blev afsløret i at have pumpet sine resultater med op mod 70 milliarder dollars, hvilket tvang både bestyrelse og en række direktører til at gå.

Sluppet for milliardgæld

I mellemtiden er Worldcom sluppet for gæld på omkring 263 milliarder kroner bortset fra et beløb i størrelsesordenen 32 milliarder kroner, som selskabet stadig skylder.

En del af den voldsomt mindre gæld skyldes, at Worldcom har fået lov til kun at betale sine kreditorer omkring en tredjedel af deres krav tilbage.

Den sløjfede gæld fik Worldcoms konkurrenter til kæmpe imod en godkendelse af planen, som skulle få selskabet ud af betalingsstandsningen.

Konkurrenterne mente planen gjorde det alt for let for Worldcom at genopstå som konkurrent på telemarkedet, selv om selskabet var genstand for en af de største regnskabsskandaler i verdenshistorien. Vreden fik ekstra næring, fordi skandalens retlige efterspil er trukket i langdrag. Eksempelvis er stifteren af Worldcom, Bernie Ebbers, endnu ikke anklaget af forbundsmyndighederne i sagen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S