Røde tal til Oracle i Danmark

Bundlinjen står i rødt hos Oracle i Danmark efter et tab på 27 millioner kroner sidste år og et år med flere fyringsrunder. I år venter softwareselskabet dog bedre resultat, da indhugget i antallet af medarbejdere kommer til at kunne ses på bundlinjen.

Sløv efterspørgsel skiftede tallenes farve på bundlinjen hos Oracle Danmark fra sort til rødt i softwarevirksomhedens seneste regnskabsår.

Tabet lyder på 27 millioner kroner i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af maj. Året før blev overskuddet næsten halveret til knap 19 millioner kroner.

- Det var et skidt år. Det er klart ikke tilfredstillende at levere sådan et underskud. Det er kun sket få gange i vores historie, siger administrerende direktør i selskabet, Stig Jørgensen.

Ingen garanti mod fyringer

I årets løb har en række medarbejdere i Oracles danske afdeling fået en fyreseddel. Efter den sidste fyringsrunde i maj var der 272 medarbejdere tilbage i Oracle, hvor der et år tidligere var omkring 375 ansatte.

Direktøren tør ikke at erklære fyringerne for overstået.

- Vi håber selvfølgelig, at de tiltag, som vi har foretaget, er tilstrækkelige. Vi overvåger løbende situationen, men jeg kan ikke udstede garantier, siger han.

Det dårlige resultat og de mange afskedigelser skyldes især lavere efterspørgsel på Oracles konsulenter.

Matchede ikke på branchekendskab

Da Stig Jørgensen i juni overtog direktørstolen efter Peter Perregaard, var et af hans programpunkter at flytte flere opgaver ud til samarbejdspartnere med dybere speciale inden for specifikke brancher.

Han medgiver, at den lavere efterspørgsel på konsulenter blandt andet skyldes mangel på spidskompetencer.

- Der er ingen tvivl om, at vi har taget hånd om for meget selv. Jeg tror, at vi har tabt en række sager på ikke at matche de nødvendige kompetencer på brancheviden- og indsigt. Men det prøver vi at råde bod på via strategisk samarbejde, siger Stig Jørgensen.

Men selskabet har ligesom flere kollegaer i branchen også været ramt af mindre salg af software, fordi danske virksomheder generelt har holdt igen med IT-investeringerne i årets løb.

Omsætningen i Oracle faldt fra 411 til 253 millioner kroner.

Oracle Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2001
Omsætning253,3410,6
Resultat af primær drift (EBIT)-4321,7
Resultat før skat -37,927,5
Resultat-26,918,9
Egenkapital28,955,8
Antal ansatte319376
Omsætningen viser dog ikke det samlede salg, som de ansatte i den danske forretning står bag.

En del af omsætningen stammer fra kommissioner, som Oracle Danmark inkasserer fra søsterselskaber for at varetage salg af software. I det seneste regnskabs kom 149 millioner kroner fra kommissionsindtægter.

Pænere tal i år

Oracle regner ikke med, at efterspørgslen tager fart i år.

Derfor er forventningen til omsætningen "på niveau" med året 2002/2003.

Men resultatet på bundlinjen ventes at rette sig som resultat af blandt andet fyringerne og udvælgelsen af de produktområder, som selskabet skal beholde inden for egne mure, men resten skal lægges ud til samarbejdspartnere.

Moderselskabet i USA er modsat sit danske datterselskab for nylig kommet med pæne tal, hvor overskuddet i første kvartal steg med 28 procent i forhold til samme periode året før.

Tallet på bundlinjen lød på knap tre milliarder kroner. Dog fulgte omsætningen slet ikke med og steg kun en smule til 14 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S