Mindre CMS-hus parat til vækst-spring

Udvikleren af content management systemer, Composite Netsystems, venter at fordoble sin omsætning det kommende år. Selskabet er netop kommet ud med et lille overskud efter et år, som har gjort selskabet til rendyrket udvikler.

Københavnske Composite Netsystems har brugt det seneste år på at blive en rendyrket udvikler af software til styring af indhold på internettet - såkaldt CMS.

Salget og implementeringen af selskabets software er udskilt til partnere, og dermed mener administrerende direktør Oskar Lauritzen, at vejen er banet for en fordoblet vækst.

- Nu har vi strømlinet virksomheden, så vi ikke skal bruge ekstra ressourcer på interne ting og kan rulle partnernettet ud. Det skulle så gerne sprede sig som ringe i vandet, og det er målet at fordoble omsætningen i år, siger han.

Bliver målet en realitet lander omsætningen i omegnen af otte millioner kroner i indeværende regnskabsår.

Udbygget partner-platform

Composite afsluttede sit fjerde regnskabsår med udgangen af september og fik et beskedent overskud på et par hundrede tusinde kroner ud af en svagt voksende omsætning på over fire millioner kroner. Året før var regnskabstallene groft set identiske.

Det netværk af partnere, der skal bidrage til at nå omsætningsmålet, er det seneste år udvidet med fire-fem stykker, og Composite er nu repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige.

- Vi har platformen, og vi er ikke ude med lys og lygte efter nye partnere i samme stil som tidligere. Det er vores plan at vokse stille, roligt og kontrolleret med de kunder og licenser, der nu kommer ind, siger Oskar Lauritzen.

I løbet af det forgangne år fik Composite et kapitalindskud på et en-cifret millionbeløb fra medstifteren af Ahead, Rasmus Aaen Madsen. Pengene var blandt andet øremærket til at forstærke salgsiden.

Satser på e-læring

Med den nye status som rendyrket softwarehus mener Oskar Lauritzen samtidig, det er tid at satse på andet end klassiske CMS-løsninger til intranet og internet, hvis distancen skal stås i forhold til konkurrenterne.

Et af de områder Composite Netsystems ser muligheder indenfor er CMS-software i forbindelse med virksomheders brug af e-læring. Selskabet har allerede en rækek kunder på den front i form af blandt andre Europæiske Rejseforsikring og ISS.

- Mange virksomheder bruger e-læring mere og mere især i forbindelse med produkt- og salgstræning. I den forbindelse skal vi tilbyde en værkstøjskasse, som understøtter processer i e-læring via hjemmesiderne, siger direktøren.

Han vurderer, at en cirka en tredjedel af Composites omsætning i indeværende år vil komme fra CMS-software licenser i forbindelse med e-læringsprojekter.

Læses lige nu

    Annonce

    AL Sydbank

    Afdelingsleder til AI Udvikling

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamleder til SAP kompetencecenter

    Københavnsområdet

    Carl Ras A/S

    Digital Tech Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job