Foreningen Mobiltelebranchen lukker

Tiden er løbet fra foreningen Mobiltelebranchen, der lukker og slukker. Tiden er ikke længere til en selvstændig forening for producenter af mobiltelefoner. De fleste medlemmer flytter over i IT-brancheforeningen.

Markedsudviklingen har gjort det mere indlysende for mobilproducenterne at flytte til IT-Brancheforeningen, og derfor opløser foreningen Mobiltelebranchen - der er forening for mobilproducenter - sig selv.

- Vi har stor interesse i at være i samme forening som operatører og indholdsleverandører, siger formand i Mobiltelebranchen, Peer Kølendorf.

Beslutningen er taget på en ekstraordinær generalforsamling. Fem af de seks medlemmer i foreningen flytter over i IT-brancheforeningen.

ITB glæder sig
IT-brancheforeningens formand, Jakob Lyngsø, er glad for at få mobilproducenterne med over i IT-brancheforeningen.

- Der er en betydelig positiv effekt i, at mobilproducenterne nu indgår i tættere netværk med de øvrige aktører på telemarkedet. Vi ser i øjeblikket stærke muligheder i et samarbejde, der går på tværs af de tidligere skel, siger han.

Mobiltelebranchen blev stiftet i 1986 og har til formål at fremme interesserne for virksomheder, der producerer eller importerer mobiltelefoner og andet udstyr til mobil kommunikation.

Mobiltelebranchen hed i sine første år Leverandørforeningen for Radio og Telekommunikation, LRK. Siden slutningen af 1990?erne har Mobiltelebranchen haft sekretariat hos IT-brancheforeningen.

Foreningens medlemmer er Nokia A/S, Sony Ericsson A/S, Motorola A/S, Comitel A/S, Milcom A/S og Alcatel A/S. Alcatel er det eneste medlem, der ikke har ønsket at flytte med over i IT-brancheforeningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub