Fokus på niche vejen til vækst i ERP-hus

ERP-leverandøren Guideix fik i sit seneste regnskabsår et overskud, der vendte tilbage på den gode side af millionen. Ifølge selskabets direktør vokser selskabet via sit stramme fokus på løsninger til grossist- og handelsbranchen.

Leverandøren af ERP-systemer, Guideix, kom igennem sit seneste regnskabsår med to-cifrede vækstrater i både omsætning og indtjening.

Selskabet, der holder til i Brøndby på Københavns vestegn, har kørt med overskud de seneste fem år, og overskuddet vendte sidste år tilbage til over en million kroner.

Omsætningen steg til 45 millioner kroner, i regnskabsåret der sluttede med udgangen af juni, hvoraf cirka halvdelen er hentet hjem i Norge.

Fortjeneste for fokus

Selskabets administrerende direktør, Lars Kristiansen, mener, det er fortjenesten for konstant fokus på ERP-løsninger til grossist- og handelsvirksomheder.

- Grundlaget for den fremgang vi oplever, tror jeg er, at vi i en årrække har holdt fast i den niche. Vi har hele tiden udviklet vores kompetence, og vi er kendt for det fokus hos kunderne. Så på strategisk plan, har det været meget afgørende, siger Lars Kristiansen.

Guideix A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Omsætning45,440,8
Resultat af primær drift (EBIT)1,90,8
Resultat før skat 1,60,5
Resultat1,10,3
Egenkapital8,87,8
Antal ansatte4041
Fremgangen er hevet i land i en tid, hvor afmatningen i markedet samtidig har været en nærværende del af dagligdagen for selskabet.
Ansætter så småt igen
Ifølge direktøren har selskabet blandt andet derfor været gennem, det han kalder, "mindre tilpasninger" i antallet af medarbejdere, men har ikke været gennem deciderede fyringer. Til gengæld er virksomheden i den første halvdel af indeværende regnskabsår så småt begyndt at ansætte igen, og i dag arbejder 44 mennesker for selskabet herhjemme og i Norge.

For hele 2002/2003 regner Lars Kristiansen med en vækst, der ligner den for det seneste år.

- Vi er godt på vej, nu hvor halvdelen af året er gået. Så vi er egentlig meget positive, men markedet er generelt i en usikker situation. Vi er fortsat et forholdsvis ukendt firma, men derfor tror jeg også vi har et stort potentiale bare i kraft af, at kendskabet til os stiger, siger direktøren.

Han fortæller videre, at Guideix ordre-pipeline ser god ud på nuværende tidspunkt, og selskabet er i kontakt med en del virksomheder, der snart skal sætte navn på leverandøren af deres nye ERP-systemer.

Norge glad for Linux

Selskabet begyndte i sommer levering af ERP-systemer, der kan køre på Linux-servere.

- Jeg gætter på, det vil komme til at stå for en væsentlig del af vores omsætning på sigt, vurderer Lars Kristiansen.

Siden lanceringen er den første kunde kommet i hus, og ifølge Lars Kristiansen viser især det norske marked stor interesse for løsningen.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo