Sådan kommer din bil til at udnytte it i fremtiden

Opkobling til internettet bliver standard i nye bilmodeller i 2016. Sammen med indbygget overvågning bliver det en milliard-forretning.

Artikel top billede

Der er gyldne tider på vej for virksomheder, der kan udvikle løsninger til overvågning af biler.

Analytikere fra Juniper Research har ifølge The Register regnet ud, at det marked i 2016 vil omsætte for godt 14 milliarder dollar, mere end 80 milliarder kroner.

Analytikerne forudser, at biler vil blive fyldt af alskens elektronik og software, der kan hjælpe føreren med at navigere, forsikringsselskaberne til at differentiere deres priser, værkstederne til bedre betjening og politiet til at opklare ulykker og finde stjålne biler.

I 2016 vil alle nye bilmodeller i USA have indbygget mulighed for, at føreren kobler bilens it-hjerne på sin smartphone og gør bilen online, forudser Juniper-analytikerne. 

Moderne biler gemmer allerede i dag data om diverse hændelser i motorstyring og øvrige funktioner i eksempelvis bilens nøgle, der aflæses af værkstedet, når kunden indleverer bilen til service. 

Og de dyre biler ringer såmænd selv til værkstedet, hvis der er noget galt. De løsninger kommer vi til at se meget mere til, mener Juniper Research. 

Flere dyre skader

Opsamling af data om selve kørslen er især interessant for forsikringsselskaberne. Både i forbindelse med uheld, men også når størrelsen på forsikringspræmien skal fastsættes.

I forsikringsselskabet Codan vil man gerne kunne bruge bilisternes kørselsmønster til tarifering, især til de unge bilister. Det har selskabet svært ved i dag, så alle unge skæres over en kam.

"Unge som gruppe laver ekstremt mange og flere, dyrere skader end andre, men vi ved, at det ikke er alle unge, som er farlige bilister. Vi er i øjeblikket bare ikke i stand til at afgøre, hvem der hører til hvor," forklarer Jesper Franch, produktdirektør i Codan.

Med et individuelt system i hver bil, der kan fortælle forsikringsselskabet om kørselsmønster i forhold til, hvor og hvornår og ikke mindst hvor hurtigt, den unge kører, kunne prisen varieres mere rimeligt i forhold til risiko.

Her er den virkelige it-udfordring ved it i bilen

Søger teknologipartner

Produktdirektøren mener ikke, at en boks i bilen, der opsamler og gemmer data, er den store teknologiske udfordring.

Derimod ser han det efterfølgende it-projekt som noget af en hurdle. Nemlig integrationen af køredata i forsikringsselskabets tarifsystem.

"Vi kiggede på mulighederne for et par år siden, og vi vil til at se på det igen, for det er et meget interessant marked. Blot fandt vi dengang ikke en egnet teknologipartner, og det har vi brug for, da det er for dyrt at udvikle løsninger og den nødvendige infrastruktur selv."

Overvågning af kørselsmønster ville betyde, at ikke alle unge skal give 25.000 i præmie for en bilforsikring.

"Installering af en boks i bilen, forestiller jeg mig, er den nemme del. Det svære bliver at integrere data i Codans administrative systemer. Her har vi brug for en leverandør, der kan levere hardwaren til bilerne og har en datawarehouse-løsning og et interface til Codans administrative systemer," siger Jesper Franch.

Alka-boksen

Forsikringsselskabet Alka har allerede erfaring med en såkaldt Alka-boks, der udkommer i en ny version til juni. Den gamle boks er prøvet af 3.000 kunder.

"Vi ser op til 60 procent færre uheld med kunder, som har monteret boksen. Den virker afgjort adfærdsregulerende," siger Lise Agerley, kommunikationschef i Alka.

Boksen installeres af en montør og placeres et hemmeligt sted i bilen, som føreren ikke kender til. Det er for at undgå, at boksen fjernes eller manipuleres. Det koster forsikringstageren 1.000 kroner, til gengæld får man 25 procent rabat på bilpræmien.

Boksen sender kørselsdata til Alka, som bruger dem i forbindelse med uheld og ulykker. Hvis man overskrider fartbegrænsningen i forbindelse med uheld, er konsekvensen 1.000 kroner højere selvrisiko per for hurtigt kørt kilometer. De første fem kilometer er dog gratis og den maksimale straf er 30.000 kroner.

Den nye Alka-boks har en såkaldt E-call-funktion, der rekvirerer en ambulance ved større uheld. Boksen sender besked til Falck, hvis bilen udsættes for et tryk over 4-G.

Så ringes føreren op, og hvis vedkommende ikke svarer sin mobiltelefon eller lyder som om han har brug for hjælp, sendes en ambulance af sted til de GPS-koordinater, boksen udsender.

"Vi vælger at se overvågning som noget positivt, og kundernes personfølsomme data behandles naturligvis helt fortroligt og udleveres aldrig til andre end kunden selv," forsikrer Lise Agerley.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S