Københavnsk softwareudvikler vokser støt

Linkage, der udvikler software til industrivirksomheder, har præsteret fremgang siden stiftelsen i 1998 og investerer nu i at udvide kundebasen. Om to til tre år venter virksomheden at have dobbelt så mange ansatte.

Både saltspredere og apparater til måling af ilt i blodet kan indeholde software, og det københavnske softwarehus, Linkage, vokser støt med netop udvikling af software til industriprodukter.

Siden 1998, hvor Linkage så dagens lys med de to stiftere og direktører Eigil Rosager Poulsen og Rune Gram-Madsen i spidsen, har virksomheden haft vækst i omsætning og overskud.

Siden er Morten Damsgaard blevet en del af ledelsen og medejer af Linkage.

De seneste tre år har selskabet haft en overskudsgrad i omegnen af 25 procent, men i den nærmeste fremtid er der udsigt til, det bliver mindre.

For nu skal der investeres i at trække flere kunder til. På nuværende tidspunkt tæller Linkage referenceliste på selskabet hjemmeside 13 industrivirksomheder.

Men ifølge Eigil Rosager Poulsen står fem af dem, blandt andre Radiometer og GN Resound, som omdrejningspunkt for langt hovedparten af Linkages forretning.

- Vi har sat flere aktiviteter i gang for at skabe nye relationer, og vi vil investere mere i markedsføring, salg og nye medarbejdere, siger stifteren.

Linkage A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Omsætning119,1
Resultat af primær drift (EBIT)2,82,1
Resultat før skat 2,82,1
Resultat21,4
Egenkapital2,62,1
Antal ansatte1410
Senest har Linkage indgået samarbejde med Arrow, som distribuerer elektronikkomponenter og hardware til industriprodukter. Samarbejdets fordel for softwareudvikleren er, at det er en oplagt vej til at levere netop software til de kunder, Arrow er inde hos.

Med de nuværende planer i hånden, tror Eigil Rosager Poulsen på, at antallet af ansatte er fordoblet i Linkage om få år.

- Vores plan i bestyrelsen er, at vi over de næste to til tre år gerne skulle være vokset til 30-40 mand, fordi vi vurderer, at det er den størrelse, det er realistisk at opnå, som markedet i Danmark ser ud på nuværende tidspunkt, siger han.

I regnskabsåret 2002/2003, der sluttede med udgangen af juni, voksede omsætningen i Linkage knap to millioner til 11 millioner kroner og overskuddet landede på to millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S