Sådan tackler kommune de ansattes eget it-grej

De ansattes mange iPads og Android-mobiler gav grå hår i hovedet på systemadminstrationen i Randers Kommune. Men et projekt i tre faser har ændret den situation.

Artikel top billede

Læs også: 

Danmarks største virtualiserings-projekt skudt i gang

Det koster kassen når ansatte anvender eget it-grej

En, to, tre. 

Så mange faser skulle Randers Kommune igennem, før omkring 700 ud af knap 5.000 ansatte i dag kan tilgå de kommunale servere og afvikle applikationer på alt fra Android-enheder til iPhone og iPads udleveret af kommunen.

Det fortæller kommunens leder af server- og infrastrukturen, René Juncher, efter de randrusianske politikere i januar 2011 tog en beslutning om i videst muligt omfang at droppe papirbrugen i Randers Kommune ved at uddele iPads og andre digitale enheder til ledere og andre med behov for at være på farten.

De mange fremmede enheder udgjorde simpelthen en trussel mod de kommunale netværk, da der var risiko for, at en medarbejder uforvarende slæbte en virus med på arbejde, der kunne smitte kollegernes computere.

Derfor blev der vedtaget en strategi til at højne sikkerheden i det heterogene it-miljø.

"Mange af vores medarbejdere har ekstra behov, så de kan arbejde hvor som helst og når som helst. Derfor ville vi gerne have, at de skulle kunne logge på et WiFi eller 3G-netværk, uden at de skulle bøvle med VPN (virtuelt privat netværk, red.) og andet teknisk," forklarer René Juncher fra Randers.

De tre faser i projektet

Første fase i Randers' projekt tog udgangspunkt i indførelsen af managementværktøjer til at kryptere, password-beskytte og indføre remote wipe, når brugerne skulle have synkroniseret deres Exchange-mailkonti.

I anden fase gjorde kommunen det muligt for brugere af iPads og iPhones at benytte applikationer fra Apples App Store i kommunalt regi.

I den sidste og tredje fase - som René Juncher forventer at afslutte lige efter sommerferien - tager kommunen for alvor tyren ved hornene og introducerer Citrix' virtuelle desktop miljø, XenDesktop, så 100 samtidige brugere også kan afvikle virtualiserede applikationer på deres medbragte enheder.

Formålet med sidste fase er ifølge Randers Kommune, at brugerne skal kunne tilgå deres Windows-arbejdsdesktop med tilhørende programmer, selv om de sidder med en iPad med  iOS-styresystem.

"Nu kan brugerne strengt taget ikke se forskel på, om de sidder på en iPad eller pc, når vi bare sender pc-skærmbilleder ud til dem som billeder," forklarer René Juncher.

Fordele og ulemper i projektet

Randers Kommunes server- og infrastrukturspecialist fremhæver, at denne helt nye it-infrastruktur udover øget fleksibilitet til brugerne også giver administrative fordele.

Her er alle fordele og ulemper

"Nu behøver vi bare at installere applikationerne direkte på en servicepakke på serverne frem for at distribuere programmerne via udrulningsprogrammer, hvor der med knap 5.000 pc'er er en ganske høj fejlrate, der skal fejlrettes manuelt bagefter," fortæller René Juncher.

Han siger samtidig, at der også har været enkelte ulemper i forbindelse med at pakke sikkerheden på de ansattes mange enheder ind i desktop virtualisering.

Det drejer sig i første omgang om udrulningen af Microsofts Office 2010.

"Vi har konstateret, at der har været en for stor udgift i forbindelse med licenseringen af Office-pakken på de virtuelle desktops med et svingende antal samtidige brugere, og samtidig skulle vi også investere i mere hardware, da Office-pakken jo er et populært program med ekstremt mange samtidige brugere," forklarer René Juncher.

Fra skeptisk til glad it-mand

Inden kommunens endelige afslutning af tredje fase med desktop virtualisering er René Juncher en overrasket og glad mand over de mange fordele, som infrastruktur-projektet har budt på.

"Jeg må indrømme, at jeg i starten ikke helt kunne se de store fordele ved virtualiseringen, men det har i dag givet os en stor fleksibilitet. Jeg er meget overrasket over, at virtualisering ikke bare er spændende legetøj, men at man rent faktisk også kan bruge det til meget praktisk problemløsning," siger René Juncher.

"Når man først begynder at virtualisere sine applikationer, så begynder det altså bare at rulle af sig selv. Virtualiserede applikationer er set gennem mine øjne helt klart fremtiden, og vi har her i kommunen nok kun set toppen af isbjerget," fortsætter han med baggrund i, at kommunen i dag kan tilbyde virtualiserede applikationer til 100 samtidige brugere ud af knap 5.000 kontorfolk.

Han ser derfor mange udvidelsesmuligheder for flere faggrupper - ikke mindst kommunens mange mobile medarbejdere som eksempelvis hjemmehjælpere og SOSU-assistenter, der måske på længere sigt kan få koblet deres PDA'er op til de virtualiserede applikationer.

Men det bliver nok ikke lige i første omgang, da Randers Kommune er kommet frem til en negativ business case i de første mange år, hvis projektet var blevet skaleret op til 5.000 samtidige brugere.

"Vi har derfor i første omgang givet vores brugere mulighed for desktop virtualisering, hvor det giver mest mening, så en politiker eksempelvis kan tilgå Word fra sin iPad. På den måde kan man godt sige, at vi ikke har så meget fokus på business casen i det videre forløb," slutter René Juncher af. 

[b]Læs også: 

Danmarks største virtualiserings-projekt skudt i gang

Det koster kassen når ansatte anvender eget it-grej[/b]

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Sådan høster det offentlige værdi af AI-agenter

    AI-agenter skaber allerede resultater i kommunal sammenhæng, men det kræver klare mål og viden om mulighederne for at få størst gevinst af indsatsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension