Linux-økonomisystem med revisor-tjek

Det første web-baserede økonomisystem med Linux som platform og indbygget tjek fra revisionsselskabet KPMG havde premiere i går. Det danske hostingfirma Wannafind har lanceret, hvad selskabet selv kalder en verdensnyhed.

Et økonomisystem baseret på Linux, godkendt af revisorer og placeret på et webhotel. Det er tilbuddet fra hostingselskabet Wannafind, der i går lancerede programmet Revilution.

Økonomisystemet er forsynet med revisorredegørelse fra revisionsselskabet KPMG, som vurderer datasikkerhed og opfyldelse af bogføringslovens krav.

- Der er slet ikke andre, der har gjort det her før os. Ingen har den mærkning, der ligger i vores aftale med KPMG, siger direktøren for Revilution, Preben Christensen.

Revilution er modulopbygget og har finans- kreditor- og debitor-moduler, kalender og e-mail-system indbygget i et overordnet intranetmodul.

Wannafind beder dermed sine kunder om at lægge sine allermest betroede data ind i en webbrowser, men det forventer Preben Christensen ikke, at de vil tøve med.

- Vi har haft to hackere fra KPMG til at sidde her fra fredag til mandag og teste systemet, og de kom ikke ind, siger han.

Netop sikkerheden skal være et konkurrenceparameter over for systemer som Axapta, som fås i en servicehosting-løsning, og en lignende webservice som E-conomic.

Der ud over mener Preben Christensen, at prisen vil blive et stort konkurrenceparameter i forhold til de øvrige systemer.

Revilution vil ved årsskiftet blive udskilt i et separat selskab fra Wannafind i forbindelse med en større omstrukturering i selskabet, forklarer Preben Christensen.

Annonce

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S