Pakistansk IT-succes på Falkoner Allé

Sagib Hussain kom til Danmark som seks-årig fra Pakistan. Nu ejer han en af de største IT-butikker på Falkonér Allé i København og har en markedsandel på to procent af pc-salget i Danmark.

På små ti år har Sagib Hussain banket en succes op med IT-butikken Multimedia World.

Mens konkurrenterne er skudt op og lukket igen, har Multimedia World overlevet 10 år i en hård branche. Og ifølge ejeren, Sagib Hussain, er hans baggrund som indvandrer, en del af forklaringen.

- Det er min erfaring, at nydanskere er parat til at arbejde hårdere og længere end almindelige danskere og uden at stille samme høje krav om fimabil og andre goder, siger Sagib Hussain, der kom til Danmark fra Pakistan da han var seks år gammel.

Han nævner også værdier som sparsommelighed, stram styring af lager, økonomi og antal ansatte som succesfaktorer.

Alle er væsentlige faktorer for, at butikken i år giver et overskud på 3,5 millioner før skat af en omsætning er 63 millioner. Der er 23 ansatte, som dels servicerer kunder over nettet og dels i butikken på Frederiksberg.

Multimedia World har givet overskud siden starten, hvor Sagib Hussain og hans ven og partner Asif Mahmood startede virksomheden i en kælder på Falkonér Allé, der er kendt som et hovedstrøg for IT-forretninger i hovedstadsområdet. Men til at begynde med var det ikke nok til at udbetale løn til de to stiftere.

- Vi levede af iværksætterydelse og satte tæring efter næring, siger Sagib Hussain.

Siden er virksomheden flyttet fra et kælderlejemål og op til stuen og førstesalen på en anden adresse på Falkonér Alle.

Multimedia Worlds salgskoncept er også værd at lægge mærke til. På hjemmesiden kan man selv vælge, hvilke dele, man vil have i pc'en, som derefter leveres samlet.

Siden 2002 har Multimedia World ud over at handle med private også leveret computere, servere og installation af netværk til erhvervslivet.

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS