Google betaler millioner for privacy-krænkelser

Selvom der er tale om den største bøde nogensinde i en sådan sag, mener flere kritiske røster, at bøden er for lille og der er mere grundlæggende problemer med afgørelsen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google har indvilget i at betale en historisk stor bøde i et forlig med en statslig myndighed i USA, der har anklaget søgegiganten for at have krænket nationale privacy-love ved at spore brugere af Apples browser, Safari, ved hjælp af cookies, som de ellers havde frabedt sig.

Bøden på 136,5 millioner kroner er den største nogensinde for krænkelse af en bekendtgørelse fra USA's Federal Trade Commission, oplyser FTC i en pressemeddelelse.

ConsumerWatchdog.org mener dog, at dette forlig er utilfredsstillende af flere forskellige grunde.

Blandt andet er bøden for lille, ligesom forliget lader Google benægte enhver skyld og juridisk ansvar i forhold til sagens kerne, hedder det.

'Småpenge'

Bødens størrelse er "småpenge" for Google.

FTC burde ikke havde indgået forlig, med mindre Google var villig til at erkende sin skyld i sagen, bemærker John Simpson, der er chef for privacy hos ConsumerWatchdog.org.

"Dette er at lade Google betale sig ud af problemerne," siger han.

I forliget - det såkaldte consent decree - står der, at "sagsøgte benægter enhver krænkelse af FTC-bekendtgørelsen, ethvert strafansvar i forbindelse med påstandene fremsat i klagen og alle materielle påstande i klagen på nær de vedrørende jurisdiktion og hjemting."

I sin klage (pdf), som FTC henviste til USA's justitsministerium, beskrives det, at Google fejlagtigt oplyste til brugere af Safari, at selskabet hverken ville placere tracking-cookies på deres enheder eller levere målrettede annoncer.

FTC påstod, at Google med denne vildledende fremstilling krænkede et eksisterende privacy-forlig, selskabet havde indgået med myndigheden.

Alle cookies skal væk

Udover bøden kræves der som del af det aktuelle forlig, at Google fjerner alle tracking-cookies, som selskabet har placeret på de ramte brugeres computere.

"Den rekordhøje både i denne sag sender et tydeligt budskab til alle virksomheder, der opererer under en aftale med FTC angående privacy," udtaler Jon Leibowitz, der er formand for FTC, i pressemeddelelsen.

"Alle virksomheder uanset størrelse er nødt til at overholde FTC's bekendtgørelser og holde deres løfter til forbrugerne angående privacy for ikke at ende med at betale mange gange mere, end hvad det havde kostet at efterkomme kravene i første omgang."

Sådan brød Google loven

Google lagde ifølge FTC "i adskillige måneder" i 2011 og 2012 tracking-cookies på computere tilhørende Safari-brugere, når brugerne besøgte websites fra Googles annonce-netværk, DoubleClick.

Google havde forudgående forsikret disse brugere om, at de ville være fri for denne sporing og målrettede annoncering i kraft af standardindstillinger i Safari-browseren på Mac-computere, iPhones og iPads, der blokerer sådanne cookies, beskriver FTC.

Men i stedet omgik Google i mange tilfælde aktivt Safaris blokering af cookies for alligevel at spore disse brugere, forklarer FTC.

Formuleringer ændret

En talskvinde fra Google fremhæver i en udtalelse via e-mail, at FTC "fokuserer på oplysninger på en hjælpe-webside fra 2009, der blev offentliggjort mere end to år før vores aftale og et år før Apple ændrede sin praksis til håndtering af cookies."

Google har nu ændret formuleringerne på denne webside og "sørget for at fjerne de annonce-cookies, der dog ikke indsamlede nogen personlige informationer, fra Apples browsere," forklarer hun.

Det var USA's justitsministerium, der formelt indgav klagen og foreslog forliget på vegne af FTC i distriktsdomstolen for District of Northern California i San Jose i denne uge. Det foreslåede forlig skal stadig godkendes af en dommer.

Simpson fra ConsumerWatchdog.org oplyser, at organisationen overvejer at anfægte forliget med argumentet om, at det ikke er i offentlighedens interesse, hvis det ikke indebærer en erkendelse af skyld fra Googles side.

Det mener også FTC-kommissær J. Thomas Rosch, der er den eneste af fem kommissærer, der stemte imod at henvise klagen til justitsministeriet og at godkende det foreslåede forlig.

"Der er for mig ingen tvivl om, at der er 'begrundet mistanke' om, at Google krænker en tidligere aftale med kommissionen. Jeg må dog afgive dissens i forhold til denne afgørelse, fordi det ikke kan konkluderes, at denne afgørelse er i offentlighedens interesse, så længe den indeholder en benægtelse af ansvar," skriver Rosch i sin mindretalsudtalelse (pdf).
Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S