Velkommen til pinsefredag og en forlænget weekend.
Forlængede weekender er bare bedre, og jeg indfører dem som en ny standard kaldet Ny Weekend, når jeg bliver Diktator af Danmark.
Pinse er måske nok en lidt underlig helligdag for os, der ikke lige kan redegøre helt knivskarpt for Helligåndens organisationsdiagram, men som samfundsmæssig opfindelse er den fremragende.
Det vigtigste for mig i dag er at samle stemmer til Computerworlds årlige liste over de mest magtfulde it-folk i Danmark, så jeg kan rykke dramatisk fra at være den 87. mest magtfulde it-person i Danmark til at være den 86.
Jeg gravede i arkiverne (dvs. Google NotebookLM, hvor jeg har en Notebook med 300 af mine gamle klummer) og fik følgende svar fra AI’en:
“Mogens Nørgaard tager sin placering som nummer 87 på Computerworlds liste med en stor portion ironi og sarkasme. Han omtaler i øvrigt konsekvent listen humoristisk, ikke som en liste over magtfulde personer, men som en liste over de "mest vanvittige it-folk" eller "den vildeste it-fantast i Danmark".
Her er de primære ting, Mogens har skrevet om sin 87. plads:
- Fingreret utilfredshed: Han kalder det "helt, helt utilfredsstillende", at han kun blev nummer 87. Han bemærker med et glimt i øjet, at Computerworlds chefredaktør placerede sig selv som nummer 11, og foreslår, at nummer 42 (hans faste yndlingstal for alting) havde været et mere passende udgangspunkt for ham selv (5/9-2025).
- En offentlig undskyldning: Han skriver, at han har fået beskeder fra venner og bekendte, som mener, at han bør sige undskyld. Enten fordi han overhovedet optræder på listen, fordi han er placeret så langt nede, eller slet og ret for "at være sammen med de forkerte på listen". Han giver dem ret og leverer et stort og rungende "UNDSKYLD!" i klummen (29/8-2025).
- Flettet ind i CVR-nummeret: Da han stifter sin nye virksomhed, mogens.ai, indlejrer han sin placering i CVR-nummeret (42258687). Han forklarer logikken: 42 er svaret på alt, 25 er året, 86 er den placering han satser på at få på listen næste år, og 87 angiver den placering, han fik i år (19/9-2025).
- Gør grin med listens navn: Han omdøber satirisk navnet på listen, "MAGT 2025", til at stå for "Make Another G&T" (Make Another Gin & Tonic) (29/8-2025).
- Placeringen ved siden af DJØF: Endelig joker han med, at chefredaktøren ikke bare "straffede" ham med en 87. plads, men også fulgte op ved at placere Mogens Nørgaards stand på Computerworlds Cloud & AI Festival lige ved siden af hans ærkerivaler: DJØF's stand (12/9-2025).”
Tak til NotebookLM.
Den dér med “en offentlig undskyldning” trækker jo historiske spor til dengang Groucho Marx udtalte, at han aldrig kunne finde på at blive medlem af en klub, der overhovedet ville overveje at have ham som medlem.
Hvorom alting er: Stem på mig, så jeg kan rykke op på listen og på den måde udøve endnu mere magt og indflydelse på it-Danmark.
Resten af klummen vil være fyldt med eksempler fra virkelighedens dagligdag på, hvorfor det er Verdens bedste idé at gøre mig til Diktator af Danmark, eller bare departementschef for Styrelsen for IT, AI, Digitalisering og Elektrificering.
Det første eksempel er også det sjoveste…
Nets og nedbrud
Lars, den gamle redacteur, skrev en pissegod leder i går, torsdag, om Nets’ årlige, store nedbrud (det skete også engang i 2025). Læs den og grædgrin.
Ja, Storebælt har fundet ud af at lade folk køre igennem. Ja, DSB foreslår, at folk kan sige til konduktøren, at lortet ikke virker (man kunne også forestille sig, at DSB påtog sig ansvaret for at fortælle konduktørerne det), og da jeg købte et kilo Roux i INCO i går til Tante Grethe havde INCO den udmærkede beredskabsplan, at deres kunder kunne sende pengene senere vha. bankoplysningerne på den regning man får.
Fint nok, men disse nødløsninger er der jo kun, fordi Nets havde et tilsvarende nedbrud i 2025. Hvorfor var disse nødløsninger ikke på plads fra starten, dvs. allerede i designfasen? Hvorfor er “Lortet virker ikke” ikke en del af ethvert test-scenarie? Hvorfor er IT-systemerne hos de enkelte fedtbikse ikke forberedt på, at vigtige ting ikke virker?
Her er min teori: Fordi “governance”. Fordi “styring” og “procedurer” og “der skal være styr på tingene”. Alt sammen i stedet for almindelig sund fornuft, og alligevel (tøhø) ikke særligt godt.
Og læg mærke til, hvad alle konsulenterne og cheferne vil sige lige om lidt: “Det er fordi, der ikke er NOK governance!”. Det fører mig direkte til ugens smukke citat: “Probably fine” isn’t a compliance strategy.
Årsagen til, at Nets går ned så gennemført, som det gør, er vel bare den samme, som fik forgængeren PBS til at brage helt ned nu og da i et serverrum i Århus og omegn: Det er en centralistisk (formentlig stadig Oracle-baseret) løsning med en standby-server eller anden failover-løsning, dvs. at koordinationsdimsedutten mellem de to servere bliver en højteknologisk himstregims, der reelt er en SPOF’er (Single Point Of Failure).
Godt det ikke var de folk, der designede internettet i sin tid.
Nå, vi skal videre til alle de andre gode grunde til at gøre mig til diktator eller departementschef, eller bare til den 42. mest magtfulde it-person i Kongeriget: Atomkraft, AI, datacentre, EU-regulering og dansk hobbyvin.
Atomkraft - ja da
I min AI-lab-klumme i onsdags skrev jeg:
“De lande, der korrekt satsede på atomkraft — for eksempel Sverige, Canada og Frankrig - udleder langt mindre CO₂ end lande som Danmark, målt i forhold til indbyggertal. Og de har dermed aktivt været med til at forhindre mange menneskers død i de år, hvor de traf den beslutning. Danmark udleder i øvrigt mere CO₂ nu, end før vi begyndte på omlægningen til alternative energiformer — bl.a. fordi vi nu brænder træ af i vildskab og hævder, at det er godt for miljøet, hvilket det absolut ikke er.”
Det fik en ven, der arbejder inden for energi-branchen, til at sende mig en skøn illustration. Den slags illustrationer, hvor man på én gang griner, nikker og får lyst til at lægge hovedet ned i tastaturet.
Det er derfor de triste realister i det internationale energiagentur IAE har beregnet, at der skal en mange-mange-dobling af sol, vind OG atomkraft til, hvis Netzero 2050 skal lykkes.
Vi skal bruge MEGET mere af den slags energi. Vi skal ikke lege Tilbage Til Stenalderen sammen med venstrefløjen, der argumenterer for følgende logiske tankekæde:
AI bruger energi. Stop alt.
- Datacentre bruger energi. Stop alt.
- Computere bruger energi. Stop alt.
- Mennesker bruger energi. Stop eventuelt også dem.
Det er ikke fordi, energiforbrug er ligegyldigt. Det er det naturligvis ikke. Men det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte debatten bliver ført, som om selve det at bruge energi er syndigt. Som om menneskelig aktivitet helst skal bestå i, at vi sidder helt stille i mørke og tænker på, om vi nu også har udfyldt den rigtige blanket.
Det kunne jo tænkes, at den stigende efterspørgsel efter strøm faktisk bidrager til noget godt: nemlig at vi omsider får øget elproduktionen og moderniseret de nationale elnet. Det er jo en forudsætning for alt det, vi siger, vi gerne vil.
Elbiler, varmepumper, induktionskomfurer, grøn industri, Power-to-X, datacentre, AI, digitalisering, automatisering og net zero i 2050.
Jeg gentager lige, hvad IEA siger er de fem største årsager til stigning i el-efterspørgslen i de kommende år:
1. Industrien. 2. El-biler. 3. Husholdninger. 4. Air-condition. 5. Datacentre.
Det hele kræver strøm.
Vores eget elnet er så meget bagud, at det nærmest er til at grine af. Eller græde over. Det afhænger lidt af, om man har fået noget at drikke.
Det bringer os naturligt videre til EU og AI.
High-risk-vrøvlet
EU’s AI-forordning er på mange måder et godt eksempel på, hvordan man i Europa både kan have ret og tage fejl samtidig.
Det er rigtigt, at AI skal reguleres. Det er rigtigt, at der skal være styr på højrisiko-systemer (men lad nu være med at forsøge at forudsige, hvad det er, før der er noget at regulere!). Det er muligvis rigtigt, at man ikke bare kan slippe algoritmer løs i HR, sundhedsvæsen, politi, retssystem, uddannelse og kritisk infrastruktur uden at stille krav til dokumentation, test, sikkerhed, forklarlighed og ansvar.
Muligvis.
Men det hjælper jo ikke, hvis reguleringen bliver så tung, uklar og selvrefererende, at ingen almindelige mennesker kan finde ud af, hvad de skal gøre.
AI-high-risk-reglerne bliver nu udskudt et år eller to. Ikke fordi tanken bag dem er åndssvag, men fordi de nødvendige tekniske standarder og vejledninger endnu ikke er på plads. Virksomhederne mangler et klart grundlag for at kunne implementere reglerne.
Perfekt. Det er EU’s bud på regelforenkling: Udskyd det.
Men det ER da hysterisk morsomt, at ny lovgivning og nye standarder nu er afhængige af så meget anden ny lovgivning og så mange andre nye standarder, at ingen kan vide, hvad man skal foretage sig med den nye lovgivning og de nye standarder.
En dansk it-llobbyorganisation — og lobbyorganisationer lever jo i vid udstrækning af frygt, usikkerhed og tvivl — skriver begejstret, at aftalen først og fremmest giver virksomhederne “mere tid og større klarhed”.
Hvorefter de straks tilføjer, at AI-forordningen stadig stiller omfattende krav til højrisiko-AI.
Javel, så.
Det er lidt som at få forlænget sin eksamen, fordi opgaven stadig ikke er skrevet færdig af eksaminator.
EU udskyder det hele, så usikkerheden og opgivelsen kan nå nye højder, i stedet for reelt at gøre det lettere for os. Og hvem gavner det? Det gavner Kina. Det gavner USA. Og i Europa gavner det de helt store bikse, som har råd til at vente i det uendelige og i mellemtiden skovle endnu flere jurister ind gennem døren.
Små virksomheder, dygtige enkeltpersoner og offentlige organisationer med virkelige problemer, der skal løses, må så stå og kigge på. Det må vækst og fremskridt også.
Jeg overvejer nu at skrive til Digitaliseringsstyrelsen på vegne af min fedtbiks mogens.ai (CVR 42258687 - bemærk tallene!) og spørge, om jeg kan køre videre med mit HR-produkt, eller om jeg skal vente på, at nogen et sted i Bruxelles, Berlin eller Ballerup får skrevet en vejledning til en standard, som henviser til en forordning, der henviser til en risikokategori, der stadig er ved at blive fortolket.
“Probably fine” er ikke en compliance-strategi.
Men “probably impossible to understand” burde heller ikke være en lovgivningsstrategi.
Din nye titel: HIIC
Kan I huske, da jeg anbefalede alle database-administratorer (DBA’er) at skifte stillingsbetegnelse til data scientist?
Eller da jeg befalede alle udviklere at kalde sig “agile SCRUM developer”? Nej?
Nå, men midt i alt dette er der ved at opstå en ny type medarbejder: HIIC’eren.
High Impact Individual Contributor.
Det dækker over en person, der bruger AI så effektivt og smart, at vedkommende kan producere så meget, at det presser adskillige andre mennesker i organisationen.
Ikke fordi HIIC’en nødvendigvis er klogere end alle andre. Ikke fordi vedkommende arbejder 90 timer om ugen. Men fordi vedkommende har forstået, at AI er et produktionsapparat.
En person, der kan bruge Claude Code, Codex, Lovable, ChatGPT og lignende værktøjer rigtigt, kan på en dag frembringe udkast, analyser, prototyper, kode, notater, testcases, præsentationer, beslutningsoplæg og dokumentation i et omfang, som tidligere krævede et lille hold, tre workshops og en styregruppe.
Og så opstår problemet: HIIC’en sidder og venter.
Ikke på teknologien. Den virker. Ikke på ideerne. De er der. Ikke på første udkast. Det er jo allerede skrevet.
Næh, HIIC’en venter på de fem-ti andre, der skal læse, svare, reagere, kommentere, godkende, forholde sig, vende tilbage, tage det med på næste møde og eventuelt parkere det til efter sommerferien.
Når HIIC’erne hele tiden er foran, skyldes det formentlig to ting.
De andre bruger ikke AI tilsvarende til at få ting gjort og organisationen er stadig indrettet, som om arbejde primært sker sekventielt: først et møde, så et referat, så en mail, så et nyt møde, så en afklaring, så en ændring, så en høring, så et bilag, så en ny version, så endnu et møde, hvor halvdelen ikke har læst bilaget.
Men man er jo, hvad man gør. Ikke hvad man snakker om.
Og hvis vi bliver ved med at tale om agilitet, digitalisering og innovation, mens vi arbejder som under Enevælden, så er det nok ikke AI, der er problemet.
Fra projekter til opgaver
Måske er det nu, vi skal begynde at lave om på selve arbejdsmodellen.
Mange projekter burde f.eks. slet ikke være projekter. De burde bare være opgaver.
Der er stadig store ting, der kræver lang tid, mange mennesker og tung styring. Men der er også en voksende mængde opgaver, som vi behandler som projekter, fordi det er sådan, organisationen er vant til at fordøje virkeligheden, men hvor det med AI kan gøres anderledes.
En mulig model kunne være (og her har jeg brug for jeres feedback - skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I kender til en model, der kan bruges):
Første trin: Dem, der ved noget, og dem, der kan tage beslutninger, sætter sig sammen en
halv dag og løser opgaven. Det er desværre alt for ofte to forskellige grupper, men skidt. Et par stole mere i lokalet gør ikke noget.
Andet trin: Løsningen testes grundigt. Det kan måske også gøres på en halv dag. Lidt iteration frem og tilbage. Nogle ændringer. Noget dokumentation. Og så er vi tæt på.
Tredje trin: Så kommer alt det udenom. Compliance, sikkerhed, support, drift, forankring, forvaltning, arkitektur og hvad vi ellers har af nødvendige ord med tvetydige betydninger.
Jeg har helt sikkert glemt noget i den opskrift. Sten Vesterli kan forhåbentlig kritisere den, påpege svaghederne og komme op med noget bedre. Eller I, læserne, kan.
Mon ikke vi snart kan begynde at ane den arbejdsmodel, vi bør bruge? Også i organisationer med compliance, sikkerhed, jura, arkitektur og alt det andet halløj.
For alternativet er værre: at HIIC’erne bliver ved med at producere i høj fart, mens organisationen langsomt kvæles i sin egen sekventielle selvforståelse.
Og så til vinen
Og nu til noget langt alvorligere: Der bliver intet vinskue i 2026!
Ja, jeg ved det godt. AI-forordningen, datacentre, energipanik, NETS - og nu dette. Man skulle tro, at pinsen var aflyst.
Medlemmerne af Foreningen Dansk Vin (FDV) har modtaget en mail om, at Vinskuet 2026 aflyses.
Vinskuet er ellers en af hjørnestenene i foreningens virke. Et samlingspunkt for faglighed, fællesskab, stolthed og udvikling af dansk vin. Et sted, hvor det, der skal drikkes, når NETS går ned, bliver skabt.
Men SKAT har øget fokus på reglerne om afgiftsregistrering og alkoholafgifter i forbindelse med indsendelse, bedømmelse og udskænkning af vine fremstillet af hobbyavlere. Derfor vurderer FDV, at Vinskuet ikke kan gennemføres i sin nuværende form inden for lovgivningens rammer. Det samme gælder tilsyneladende hobbymedlemmernes deltagelse i Dansk Vindag.
Really.
Det her er den slags, der langsomt ødelægger et samfund.
Der er gode mennesker rundt omkring i Danmark, der dyrker vin. Ikke fordi de vil være milliardærer. Ikke fordi de vil underminere afgiftsstaten. Ikke fordi de er en trussel mod samfundsordenen. Fordi de elsker håndværket, jorden, druerne, vejret, processen, smagen og fællesskabet. Eller bare fik en god idé en dag de så nyheder på tv.
Og så kommer systemet med regler, fortolkninger, afgiftspligt, registrering, vejledning, dokumentation og risiko for bødeforlæg og konfiskering. Og pludselig er det nemmere bare at lade være.
Det er sådan, man dræber et levende civilsamfund uden nogensinde at beslutte det. The road to hell is paved with good intentions, som man sagde i gamle dage.
Man gør ikke ting forbudte. Man gør dem bare så besværlige, at almindelige mennesker holder op.
Hvis vi vil have udvikling, virkelyst, teknologi, vin, AI, grøn strøm, atomkraft, bedre software og mere effektive organisationer, så bliver vi nødt til at lære forskellen på reel risiko og administrativ nervøsitet.
Ellers ender vi med et samfund, hvor de eneste, der kan gøre noget, er dem, der er store nok til at have deres egen juridiske afdeling OG råd til at vente i det uendelige.
Og så kan resten af os bruge pinsen på at sidde i haven med et glas udenlandsk vin og glæde os over, at nogen et sted stadig tør producere noget.
Det var dét. God pinsefredag. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com med jeres gode indspark, indslag, indskydelser og indfald.
