Fremadstormende dansk it-firma får ny topchef

Den danske it- og televirksomhed Jaynet får ny administrerende direktør. Se her, hvad han vil med selskabet.

Artikel top billede

Michael Meister overtager rollen som administrerende direktør for it- og televirksomheden Jaynet.

Selskabets tidligere administrerende direktør og medstifter, André Ditz Dommer, overtager posten som bestyrelsesformand for selskabet.

Den nye direktør ser frem til opgaven.

"Der ligger en spændende periode foran os, og jeg er klar til at tage i mod udfordringen og blive målt på de næste par års resultater," siger Michael Meister.

Den danskejede virksomhed i Glostrup har eksisteret siden år 2000 og tilbyder drift- og konsulentydelser inden for en række it- og teleområder, som hosting, netværk, cloud computing og mobiltelefoni.   

Vagtskifte

Der er ikke tale om en degradering af den tidligere direktør, som også i en pressemeddelelse udtaler, at ledelsesskiftet kommer som en naturlig konsekvens af den udvikling, som virksomheden har været igennem siden etableringen i 2000.

"Vi er således nået til et punkt i virksomhedens udvikling, hvor der er behov for flere kompetencer af ledelsesmæssig og strategisk karakter," udtaler André Ditz Dommer, som også mener, ændringerne vil ruste dem endnu bedre i de kommende år.

Michael Meister, der siden primo 2010 har været en del af ledelsen, ser heller ikke skiftet som den helt store ændring i virksomhedens profil eller strategi.

"Forskellen på mig og André er, at han er 186, og jeg er 182 centimeter høj," svarer Michael Meister med et smil, til spørgsmålet om hvad forskellen er på de to.

"Og så kommer jeg jo med en lidt anden baggrund end André," siger han. 

Her er femårsplanen

Femårsplan

Virksomheden, der har 12 år på bagen, nærmer sig en omsætning på 100 millioner kroner.

Men den mellemstore virksomhed og den nye direktør vil meget mere end det.

"Kigger vi fem år frem, skal vi have en omsætning, som ligger tættere på en halv milliard kroner i omsætning. Til den tid kan man ikke komme uden om Jaynet, når man som dansk virksomhed skal diskutere it-outsourcing, der vil man også have et bud fra os," siger Michael Meister.

Med næsten 25 års erfaring i it-branchen har Michael Meister opbygget ledelseserfaring fra perioder hos Multi-inform, AT&T og senest Dell, hvor han blandt andet sad som servicedirektør for Vesteuropa.

Og service er et område, som er helt centralt for den nyslåede direktør.  

"Det vigtigste parameter for os er uden tvivl service og kundetilfredshed, og det er noget, jeg vil prioritere endnu mere. Så selvom vi har en masse planer og ønsker om at blive en stor og betydningsfuld virksomhed, så vil det aldrig gå forud for, at vi skal være en stabil og fornuftig partner, som kunderne kan stole på," siger han.

Old boys-fodbold

Målet i den nærmeste fremtid er at gøre det endnu bedre på markedet.  

"Vi skal fortsætte med at være en meget agil spiller på outsourcingmarkedet, og så skal vi være førende indenfor it-outsourcing til mellemstore danske virksomheder," siger Michael Meister.

I fritiden sætter han pris på at være sammen med familien, som efter hans mening selvfølgelig skal være plads til, selvom man er blevet direktør. Herudover fylder sport og aktivitet også en del i form af triatlon og old boys-fodbold.

Michael Meister erkender også, at han da nok er lidt af et konkurrencemenneske.

"Ja, det må jeg jo nok tilstå. Jeg dyrker ikke sport eller business bare for at være med, det er for at vinde. Jeg går meget op i det, jeg beskæftiger mig med, men det betyder også, at jeg vil vinde fair and square. Der er ikke noget ved at komme først, hvis man hoppede over, hvor gæret var lavest, og sådan vil min ledelsesstil også blive," siger han.  

Og strategien er nogenlunde blevet lagt, offensiv men uden at gå på kompromis med de defensive dyder.  

"Vores strategi lige her og nu er to ting: Vi skal fortsætte med en profitabel vækststrategi, det vil sige, at vi ikke bare skal have mere og mere omsætning, den skal også være profitabel samtidig, så vores kunder er sikret en langsigtet samarbejdspartner. Og så skal vi cementere os som en virksomhed, der leverer en fornuftig og god samlet service overfor den mellemstore virksomhed i Danmark," siger Michael Meister.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura