Skat: Sådan får vi totalt styr på vores it-leverandører

Skat har sammen med Kammeradvokaten udviklet en ny metode til at få langt bedre styr på it-leverandørerne.

Artikel top billede

Preben Bialas er it-direktør hos Skat. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Skat i millionaftale med it-gigant om kæmpesystem

Skat vil med en ny type kontrakt sørge for at få langt bedre styr på myndighedens it-leverandører af systemdrift og vedligehold.

Det fortæller Preben Bialas, der er it-direktør hos Skat.

"Det er et helt nyt kontrakt-setup, som vi har udviklet i Skat med bistand fra Kammeradvokaten. Vi får langt mere styr på samarbejdsprocesser, performance og på forpligtelser," siger Preben Bialas.

Han fortæller, at den nye kontrakt betyder, at Skat får langt bedre styr på processerne, både når en leverandør er på vej ind i en kontrakt, mens kontrakten løber, og især når kontrakten er ved at udløbe.

"Med den nye kontraktform får vi på forhånd skåret ud i pap, hvad vi har af forventninger og forpligtelser overfor hinanden," siger han.

"Vi skaber simpelthen et fundament for, at vi både får bedre styr på de leverandører vi har, men skaber også bedre fundament for, vi løbende kan flytte rundt med tingene," siger Preben Bialas.

Detaljerede krav

Han fortæller, at kontrakten indeholder detaljerede bestemmelser for, hvordan en leverandør kommer ind på banen, når det er andre leverandører, som har opgaven i forvejen.

Kontrakten bestemmer også, hvordan skal man skal opføre sig i den løbende kontraktperiode.

Men ikke mindst vigtigst slår kontrakten ifølge Preben Bialas fast, hvordan leverandøren skal overlevere en opgave til den næste i rækken, når kontrakten skal genudbydes.

"Med kontrakten har man som leverandør på forhånd skrevet under på, at sådan vil man opføre sig, når og hvis kontrakten skal gives videre til en ny leverandør, " siger it-direktøren.

Indbygget besparelse

Med kontrakten, som Skat kalder "kontrakt vedrørende drift og vedligeholdelse" bliver Skat helt sikre på, at et givent it-system bliver muligt at genudbydes når driftsperioden er slut, fortæller Preben Bialas.

Ifølge it-direktøren regulerer kontrakten også langt mere detaljeret end tidligere, hvordan tingene skal dokumenteres undervejs i perioden.

"Og der er indbygget et system som gør, at man på forhånd har aftalt en effektiviseringsprocent, sådan at prisen falder henover kontraktperioden," siger Preben Bialas.

Dermed har myndigheden fået opfyldt et ønske om en mere fleksibel kontraktform på drift og vedligeholdelsesområdet.

Vil rulle ny kontrakt ud på alle aftaler

Læs også:
Skat i millionaftale med it-gigant om kæmpesystem

Meningen er, at den nye kontrakttype skal rulles ud over alle de drift- og vedligeholdelses-aktiviteter, som Skat har, fortæller it-direktøren.

Det kommer til at ske, efterhånden som kontrakterne løber ud og kommer i udbud igen. På den måde får Skat samtidig en fast og ensartet proces for, hvordan myndigheden kan måle de enkelte leverandørers performance imod hinanden, og for hvordan samarbejdet med leverandørerne skal foregå.

"Det er vi i gang med. Vi har lagt et program for, hvornår vi har tid, kræfter og kontraktuel mulighed for at genudbyde i andre kontrakter," siger han.

Klare krav om erstatninger

Han fortæller, at kontrakttypen også indeholder et bods- og erstatningsregime, som leverandørerne lige har skullet tygge på en ekstra gang, inden de accepterede det.

"For vores vedkommende har det været vigtigt at få lagt fast på forhånd, sådan at man undgår efterfølgende diskussioner," siger Preben Bialas.

Den nyudviklede kontrakt har premiere med indgåelsen af en kontrakt for et trecifret millionbeløb med IBM på kæmpesystemet eIndkomst.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura