Offentlig dansk it-chef rykker 3.000 mail-konti i skyen

It-chef Henrik Ejby Bidstrup fra IT-Universitetet er i gang med at tage det store ryk ud i skyen, som mange andre it-chefer overvejer. Læs om hans erfaringer her.

Artikel top billede

Læs også:

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Det kommer dansk cloud-afgørelse til at betyde for dig

It-chef Henrik Ejby Bidstrup fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket i færd med at tage det spring ud i skyen, som mange af kollegerne i det offentlige også har kig på, men endnu ikke er klar til.

"Vi er i gang med projektet, og regner med at være flyttet over, inden året er gået," fortæller Henrik Ejby Bidstrup om satsningen på Microsofts Office 365.

Cloud-løsningen giver muligheden for at køre mail-, kalender, Office-pakke, Sharepoint og Lync fra Microsofts datacentre.

IT-Universitetet er udnævnt som et slags prøveklud for anvendelsen af cloud-løsninger i det offentlige, der typisk halter, fordi løsningerne skal være i overensstemmelse med data-lovgiveningen for opbevaring af persondata.

To vigtige udtalelser

Datatilsynet kom i juni med en generel udtalelse om Office 365 og måneden efter en udtalelse, der rettede sig specifikt mod IT-Universitetet, der ønsker at anvende Office 365 til omkring 2.500 studerende og 500 ansatte.

"Vi er i gang med at få styr på de sidste krøller, der var, og kigger på de ekstra anbefalinger, som Datatilsynet havde," fortæller Henrik Ejby Bidstrup.

"I første omgang er det mail- og kalender, vi har søgt om. Exchange-løsningen skal vi bruge til at høste lidt besparelser på driften af sådan et miljø."

"Så har vi platformen, og så er det tanken, at vi skal se på, hvilke funktioner, der yderligere kunne være fornuftige. Det kunne være sådan noget som Lync," lyder et eksempel fra Henrik Ejby Bidstrup.

Derfor er cloud en udfordring

For at man kan komme i gang med at anvende cloud til personfølsomme data, kræver det blandt andet, at man indgår en såkaldt databehandleraftale, der skaber klarhed over, hvor data opbevares, og hvordan sikkerheden er - så man kan leve op til sikkerhedsbekendtgørelsen.

Hvor der stadig er problemer med at kunne anvende Google Apps hos offentlige myndigheder, eksempelvis i Odense Kommune, så har der hen over sommeren været en positiv udvikling for de offentlige it-chfer, der har kig på Microsofts Office 365.

Den udtalelse, IT-Universitet har fået fra Datatilsynet, åbner for, at man kan anvende mail-delen af Office 365 - også til personfølsomme informationer.

Henrik Ejby Bidstrup forklarer dog, at det ikke ændrer ved, at man stadig skal tænke over, hvem man sender informationerne til.

"Det gælder jo alle mail-systemer," forklarer han.

Åbner for cloud i det offentlige

Henrik Ejby Bidstrup har sammen med sine kolleger brugt en del arbejde på at nå til den endelige godkendelse fra Datatilsynet, og isoleret set har det selvfølgelig forringet business casen for IT-Universitetet.

It-chefen kan så til gengæld glæde sig over, at andre offentlige myndigheder nu lettere kan komme i gang med at anvende cloud.

"I den betragtning er business casen særdeles god, fordi vi nu har fået en blåstempling af, at man kan gå den her vej, hvis man gør det på en ordentlig måde."

"Med det arbejde, vi har lavet, og den udvikling, vi har været med til at presse igennem, har vi skabt fundamentet for, at andre kan gøre det på en meget nemmere måde. Andre kigger ikke på en proces på halvandet år," siger Henrik Ejby Bidstrup.

"Men man skal selvfølgelig vide, at der er arbejde i at implementere sådan et system ligesom alt muligt andet. Der skal laves risikovurderingen, og du skal sørge for, at kontrakt-grundlaget er i orden," forklarer han til Computerworld.

Læs også:

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Det kommer dansk cloud-afgørelse til at betyde for dig

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ambitiøs IT-virksomhed søger en IT-Konsulent til vores SAP-moduler MM – IM/WM.

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Tech lead for AI og machine learning i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS