Det smager jo af rigtig science-fiction at have en bil, der kører selv.
Jeg er selv vokset op med ’Knight Rider’ i 80’erne hvor Hoffen danner en dynamisk duo med hans selvkørende Pontiac Firebird ’KITT’, der ud over at kunne triller selv i trafikken også kunne konversere på ganske funktionelt AI-drevent engelsk.
Nu står der 2026 i kalenderen, mine tindinger er højere og lettere gråsprængt, men nu har jeg en bil i indkørslen der kan stort set det samme: ’En Tesla Model Y med den særlige ’Full Self-Driving’ pakke som med en lang række forbehold er selvkørende.
Ikke nok med det, har jeg nyeste version af søsterselskabet xAI’s AI-tjeneste Grok ombord, som jeg kan diskutere med, mens bilen kører af sig selv.
Det med småt
Tesla-chef og billionæren Elon Musk er kendt og berygtet for sit noget elastiske forhold til virkeligheden. Ofte loves der månen, men leveres kun noget, lidt eller slet ikke noget af vejen.
Også i selve betegnelsen ’Fully Self Driving’, skal tages med et gran salt, hvilket Tesla selv påpeger ved ikke bare at lægge op til opsyn fra føreren ved at tilføje (Supervised).
Tesla skriver nemlig specifikt at: ” De aktiverede funktioner kræver aktiv førerovervågning og gør ikke bilen selvkørende.”
Der står altså sort på hvidt, at bilen ikke er selvkørende.
Alligevel er funktionen langt fra uinteressant, for hvis du er med på det forbehold, at du altid skal kunne gentage kontrollen med bil på et splitsekund, kan du komme ganske langt, ved at lade bilen køre selv.
Enkel opsætning
Det er ret hurtigt og enkelt at komme i gang med Teslas FSD. Bilen vil dog gerne have, at du ser nogle få minutters instruktionsvideo, hvorefter der skal besvares en håndfuld multiple-choice spørgsmål.
De er dog så lette, at hvis du dumper der, bør det overvejes om at du overhovedet bør betjene et køretøj ude i trafikken.
Med det ad vejen kan du fintune, hvordan bilen skal opføre sig i trafikken ved at indstille, hvorvidt den skal lægge nogle procenter til eller fra den aktuelle fartbegrænsning, hvilket kan justere for eventuelle forskelle mellem speedometer og faktisk hastighed ifølge GPS’en.
Du kan også vælge at skyde den op til 50 procent over hastighedsbegrænsningen hvis du ellers samler på klip i kørekortet.
Hvad der virker
Allerede ved første tur bliver man ganske overbevist om, at systemet faktisk fungerer. Hvis du ellers holder øjnene på vejen og slipper rattet, kan du med høj sandsynlighed køre fra A til B, hvis du ellers sætter navigationen til.
Bilen vil selv køre ud af P-båsen, flette ind i trafikken, forholde sig til taxachauffører, Københavns taxachauffører, cyklister, fodgængere, Wolt-bude og andet godtfolk uden at volde skade på dem eller på din bil.
Mest imponerende har dog været at se, hvordan den håndterer snævre passager, hvilket optræder relativt ofte, da Model Y er ganske bred bil.
Man får dog et meleret indtryk af FSD’s evner som chauffør. Hvor den på den ene side virke ganske sikker i trafikken i fart og op motorvejen, bliver den i andre tilfælde noget mere tøvende, som havde den lige fået kørekortet.
Vejr og vind, synes ikke at have haft helt så stor en indflydelse på systemets evner. Selv i regn eller i mørke, synes systemet ikke at sætte ud i utide.
Når turen er slut, kan du få bilen til at auto-parkere, ved at køre op til en ledig P-bås og ellers klikke på skærmen for at indlede seancen.
Dumper køreprøven
At den kan køre fra A til B uden skærmydsler, betyder ikke at den altid vil køre gnidningsfrit fra A til B.
Ved flere tilfælde opfører den sig så uhensigtsmæssigt, at den nok vil dumpe, hvis den var til køreprøve.
Således oplevede jeg en enkel gang at skulle fravriste kontrollen af bilen, da den fortsatte med at trille langsomt frem over stoplinjen og overfor rødt ved et lyskryds. Dumpet.
Ved andre lejligheder måtte bilen give op og overføre kontrollen tilbage til mig. Det skete i min relativt let tilgængelige P-plads i min opgangs gård, hvor den efter et par minutters forsøgen helt opgav at bakke ud til trods for rigeligt med plads.
At skulle køre ud i myldretidstrafik og finde et hul blandt de passerende cyklister blev også for svær en opgave ved et par lejligheder.
Andre steder traf FSD nogle lidt underlige beslutninger, eksempelvis ved at stille sig bag to biler ved et lyskryds, til trods for at banen ved siden af var helt fri.
Heldigvis kan FSD generelt tage imod input. For eksempel kan ovenstående tilfælde undgås ved at sætte blinklyset til i retning af den ledige bane.
Grok underholder
Alt imens at bilen kører kan man lade en anden form for kunstig intelligens ind og underholde en.
AI-tjenesten Grok er nemlig bygget ind i bilen, hvor den som i ChatGPT samtale-indstilling kan føre en samtale i naturligt sprog.
Her fungerer Grok relativt overbevisende på dansk, hvor der kan vælges stemmeprofiler og samtale-typer efter humør.
Integrationen med bilen er dog ikke gennemført, hvorfor der skal tys til bilens egen stemmestyring for at rulle bagruderne op eller ned med stemmen.
Sikker og mindre sikker
Efter en uge i selskab med en potentielt selvkørende bil er jeg overbevist om, at det er en gevinst i hverdagen – om end det er en gevinst, som der skal slippes 750 kroner om måneden for.
Man kan slappe mere af mens man kører, mens der faktisk kan fokuseres på potentielle faremomenter, der skal reageres hurtigt på, mens bilen ellers holder sig på sporet. Det bidrager til en mere sikker kørsel.
Omvendt kan jeg frygte, at man over tid bliver en mere usikker bilist i trafikken, da man udliciterer netop den evne til at holde styr på mange in- og output på en gang – en evne, som vel bliver rusten over tid, hvis den ikke trænes i hverdagen.
Den helt store revolution er der dog ikke tale om, da jeg fortsat vil fastholde, at ægte selvkørende biler også skal tage ansvaret på sig, hvis ulykken skulle ske. Der er vi ikke og vi er vist stadig et stykke vej fra at være der.
