Microsoft klar med Surface: Her er priserne

Microsofts nye Surface-tablets med Windows RT og Windows 8 er nu præsenteret med de nærmere specifikationer. Bliver det en iPad-dræber, eller får Surface en birolle på tablet-scenen?

Artikel top billede

Læs også:

Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Se alle de nye Windows-tablets klar til kamp mod iPad

I juni måned afslørede Microsoft sine planer om en tablet-pc i selskabets eget navn, Microsoft Surface.

Her, kun halvanden uge før lanceringen af Windows 8 og Windows RT, har selskabet så lagt alle specifikationerne for Surface-produkterne frem.

Surface bliver kun et af mange tablet-produkter med det nye Windows-styresystemet, mens Microsofts eget bud er særligt interessant, fordi det fungerer som et flagskib, der skal overbevise omverdenen om, at iPad ikke længere er det oplagte valg på tablet-fronten.

Her er Surface med Windows RT

Surface med Windows RT kommer i tre forskellige udgaver, skriver Microsoft.

Det drejer sig om en model med 32GB uden touch cover-tastaturet (se billeder til højre), en med touch cover og en version på 64GB med touch cover.

Den mindste version koster 499 dollars, omkring 2930 kroner, men de specifikke danske priser er ikke annonceret endnu.

Faktisk ser det ikke ud til, at produktet i første omgang kommer til Danmark.

Microsoft skriver, at Surface den 26. oktober - samme dag som det nye Windows lanceres - kan købets i en række lande, men vi er ikke på listen.

Surface med Windows RT kommer med Microsofts Office-pakken i Home/Student-udgaven.

Surface for virksomheder

En Surface med Windows 8 er dog også på trapperne.

Den vil formentlig vise sig at være mere interessant for erhvervsbrugerne, fordi den kan køre de applikationer, man allerede anvender i virksomheden, modsat RT-udgaven, der kan vise sig at blive en udfordring på den front.

Priserne er endnu ikke annonceret på Windows 8-udgaven, men det fremgår af specifikationerne, at den kommer i en 128 GB-udgave også, og at den er lidt tykkere og vejer lidt mere end RT-modellen.

Indmaden i Windows 8-udgaven er en Intel Core i5-processor med Intel HD Graphics 4000 og 4GB RAM.

Dette skal Microsoft kæmpe imod

Ifølge Gartner vil der i 2012 blive solgt 118 millioner tablet-pc'er på verdensplan - et tal, der vil stige til 370 millioner i 2016.

Selvom det er flere år siden, at Apple kom på markedet med den første iPad, har ingen konkurrenter indtil nu for alvor formået at tage kampen op.

Ifølge en opgørelse fra IDC havde Apple i andet kvartal i år en markedsandel på 68,2 procent på tablet-markedet.

Det er en del lavere end for et år siden, men stadig imponerende, når man ser på, at nummer to på listen, Samsung, har en beskeden markedsandel på 9,6 procent.


(Klik for stor størrelse)

IDC udtalte i forbindelse med denne opgørelse, at man venter, at konkurrencen på tablet-markedet vil blive intensiveret i andet halvår 2012. 

"Foruden de store produkt-nyheder fra Amazon og formentlig Apple kan vi forvente en strøm af Microsoft Windows 8 og Windows RT-tablets fra slutningen af oktober," skrev IDC.

Gartner har vurderet, at de Windows-baserede tablets i år vil stå for 4,1 procent af markedet, mens andelen i 2016 vil være oppe 11,8 procent.

Samtidig står Android-produkterne foran en så betydelig vækst, at de i de kommende år vil nærme sig Apples markedsandel.

Gartner forudser denne udvikling på tablet-markedet:


Læs også:

Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?

Se alle de nye Windows-tablets klar til kamp mod iPad

Annonce

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Uspecificeret arbejdssted

Collectia A/S

Cyber Security Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job