Derfor overvejer Apple at droppe Intel

ComputerViews: Apple pønser måske på at droppe Intel-processorerne i Mac og istedet anvende sine egne. Men er det nu også en god ide? Få et bud her.

Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Computerworld News Service: Der er en vis mening i rygterne om, at Apple måske vil bytte chip fra Intel i sine Macs ud med egne processorer.

Apple er et perfekt eksempel på et selskab, der gerne vil have kontrol over alle dele af forretningen:

Apple producerer sin egen hardware og software og er forkæmper for tilgangen med et lukket økosystem eksemplificeret af selskabets iTunes Store og App Store.

Mere aktuelt har Apple strammet grebet om designet af processorerne til selskabets mobile enheder:

A6-chippen i iPhone 5 bruger Apples eget ARM-baserede design frem for blot at bruge et standarddesign fra ARM, som selskabet har gjort med tidligere iOS-enheder.

En helt anden processortype

Én ting er at designe en anderledes men stadig softwarekompatibel CPU, men det er noget helt andet pludselig at anvende en helt anden processortype.

Det har Apple gjort med Mac-computerne to gange tidligere:

Da selskabet migrerede fra Motorolas 68000-baserede chip til PowerPC-arkitekturen, som Apple var med til at designe sammen med IBM og Motorola, og igen da selskabet gik fra PowerPC til Intel.

Ingen af gangene var det nogen smertefri procedure, men i begge tilfælde havde Apple et afgørende kort på hånden:

Selskabet brugte emulerings-teknologi, som gjorde det muligt for de nyere CPU'er at afvikle ældre Mac-programmer (de fleste af dem i hvert fald).

Desuden var Intels CPU'er betydeligt hurtigere end PowerPC-processorerne, så her påvirkede det ikke ydeevnen alt for meget at køre i emulerings-tilstand.

En migration fra Intel til ARM er især af to grunde en noget anden sag:

For det første er ARM-processorers ydeevne ikke på højde med, hvad Intels processorer kan præstere, især ikke i lyset af hvad der forventes fra MacBooks og iMacs.

For det andet er aktuelle ARM-baserede produkter 32-bit. ARM annoncerede 64-bit-arkitekturen ARMv8 ved ARM Tech Conference 30. oktober, men produkter baseret på ARM's 64-bit kerner vil sandsynligvis ikke være på markedet før engang i 2014.

Her er fordelene ved at beholde Intel

Samtidig hviler Intel ikke på laurbærrene.

Til sommer næste år vil selskabet sende sin nye Haswell-chip på markedet.

Haswell vil medføre en smule større generel regnekraft end Ivy Bridge-chippene, der anvendes i de aktuelle MacBooks og iMacs.

Men Intel forventer, at ydeevnen af den integrerede grafikprocessor vil fordobles i forhold til den grafiske ydeevne i de eksisterende Ivy Bridge-chip.

Da Apple tilsyneladende mente, at Ivy Bridges integrerede grafik var god nok til den nye 13 tommer MacBook med Retina-display, så vil udsigten til en fordobling af den grafiske ydeevne sandsynligvis være attraktiv for Apple med hensyn til den nærmeste fremtid.

Ny chip med navnet Haswell

Efter Haswell vil Intel bygge en ny CPU med kodenavnet Skylake på den kommende 14-nanometer fremstillingsproces, som vil reducere den fysiske størrelse af CPU'en betydeligt og endnu mere væsentligt reducere strømforbruget.

Også Haswell vil dog indeholde store forbedringer med hensyn til strømstyring: Ved idle vil den bruge mindre strøm end nogen nylig mainstream CPU fra Intel.

Uforudsigelige Apple

Det er dog værd at huske på, at Apple altid har været ret uforudsigelig.

Hvis vi antager et øjeblik, at Apple virkelig stædigt insisterer på at kontrollere al sin hardware fuldstændigt, så kan det gribes an på flere forskellige måder.

Selskabet kan flytte over på ARM, når der er en 64-bit CPU på gaden.

Det ville bestemt godt kunne lade sig gøre. Men det ville sandsynligvis ikke ske allerede i næste generation af MacBooks eller iMacs.

Man kunne også forestille sig, at Apple ville designe sin egen 64-bit ARM-CPU til Mac.

Som tidligere nævnt har selskabet i forvejen gjort noget lignende med processoren A6, der bruges i iPhone 5.

Her er den mest sandsynlige mulighed

Endelig kunne Apple simpelthen langsomt afvikle Mac-produktlinjerne.

Denne sidste mulighed synes at være den mest sandsynlige.

Apple kunne fortsætte med Intel, så længe Mac-linjen lever. Imens kunne selskabet gradvist skalere sine iPads op til at blive mere kraftige og fleksible.

Når de er stærke nok til at blive brugt til professionelle grafiske formål, som de stationære Mac i dag bruges til, så kan Mac-linjen være et afsluttet kapitel.

Eller Apple kan fortsætte med at sælge Intel-baserede Mac med en ydeevne i den høje ende af spektret og samtidig bygge billigere ARM-baserede bærbare, der benytter iCloud til at opfylde de fleste behov for tjenester og storage, i stil med hvad Google forsøger med sine Chromebooks.

Det kunne fungere som en test forud for et komplet skift til ARM-baserede Macs, og hvis det ikke er nogen succes, kunne Apple i ro og mag droppe ARM igen.

Lange udsigter

Men regn ikke med, at noget af alt dette kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

Næste års iMacs og MacBooks vil næsten uden tvivl indeholde CPU'er fra Intel.

I sidste ende er Apple nødt til at sende produkter på markedet, der imødekommer brugernes behov, så det er usandsynligt, at Apple på kort sigt vil udskifte alle sine desktoppe og bærbare med systemer, der kører på ARM-chip.

Men hvad der sker på længere sigt er straks sværere at forudsige - i hvert fald med mindre man arbejder for Apple.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Se alle vores events inden for it

Capgemini Danmark A/S

SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

Københavnsområdet

SOS International

License & Vendor Manager

Københavnsområdet

Onlimited ApS

Erfaren iOS og C# Udvikler

Midtjylland

NOVAX A/S

QA Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet