Nyt værktøj kan bryde din kryptering med et snuptag

Kryptering af diskenheder med populære krypteringsprogrammer er sårbar overfor nyt værktøj, der i særlige tilfælde kan finde krypteringsnøglen i hukommelsesdumpfiler.

Artikel top billede

Computerworld News Service: De russiske kodeknækkere hos ElcomSoft har lanceret et nyt produkt, der kan finde frem til koden til filer, der er krypteret med BitLocker, PGP og open source-favoritten TrueCrypt, hvis ikke de krypterede diskenheder er blevet sikkert afmonteret.

Det er kun en lille sårbarhed i disse systemer til kryptering, som ElcomSofts nye værktøj Forensic Disk Decryptor udnytter, men den kan i visse tilfælde være nyttig i forbindelse med for eksempel efterforskning.

En diskenhed, der er krypteret med et af disse programmer, er normalt beskyttet ved hjælp af en adgangskode, der i praksis ikke kan knækkes af nogen kendt brute force-metode, så længe det er tilstrækkeligt langt og komplekst.

Ligger som filer

Men når denne adgangskode er indtastet og diskenheden er åbnet, ligger nøglen til at få adgang til denne diskenhed og dens filer i hukommelsen som dumpfiler eller (i det tilfælde at pc'en er gået i dvale) som dvalefiler, forklarer ElcomSoft.

Disse midlertidige filer giver adgang til den nøgle, der anvendes til at sikre diskenhederne, hvis man har adgang til pc'en, mens den er tændt eller i dvale.

Disse filer kan også findes på et system, der er slukket, hvis pc'en gik i dvale, mens den krypterede diskenhed var åben, før pc'en blev lukket ned.

Kort sagt er filer, der er krypteret med BitLocker, PGP og TrueCrypt, stadig beskyttede mod dette nye værktøj, så længe de krypterede diskenheder åbnes eller monteres og derefter lukkes og afmonteres ordentligt igen.

Dvaletilstand bør slås fra

Dermed slettes nemlig det ubeskyttede hukommelsesdump.

For at højne sikkerheden yderligere bør man slå dvaletilstand helt fra.

ElcomSoft oplyser ikke i detaljer, hvordan firmaet finder og analyserer de hukommelsesdumpfiler, der bruges til at finde krypteringsnøglerne, selvom firmaet erkender, at teknikken - især den via FireWire - ikke ligefrem er ny; den debatteres bare ikke særlig ofte.

"Det nye produkt inkluderer algoritmer, der gør det muligt for os at analysere dumps af computeres hukommelse og her finde områder, der indeholder krypteringsnøgler," forklarer ElcomSofts topchef, Vladimir Katalov, i et blogindlæg om det nye værktøj.

"Nogle gange opdages nøglerne ved hjælp af analyse af byte-sekvenser og nogle gange ved at undersøge krypto-containernes interne struktur. Søgning efter PGP-nøgler kan gøres betydeligt hurtigere, hvis man kender den eksakte krypteringsalgoritme."

Værktøjet koster 1.700 kroner og har som målgruppe blandt andet kriminalteknikere, der arbejder for politimyndigheder. Her kan der være brug for at opnå adgang til krypterede data i forbindelse med efterforskning af forbrydelser.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job