Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen til endnu en fredagsklumme, der skal få jer godt i gang med weekenden.
Først og fremmest har vi fået en ny regering, og med de to eneste politikere, der har fattet til fulde, at Ukraine er vores eneste prioritet i disse år indtil de har besejret Rusland (Mette og Lars), så det skal vi bare være glade for.
Vi kan jo bare smide dem ud bagefter, ligesom englænderne smed Churchill ud i 1946. Men lige nu har vi brug for mandfolk, og kvinderne i EU ser ud til at være dét (Ursula, Kalas, Mette, osv). Og Lars kan få selv amerikanerne til at opgive Grønland. Meget fint.
Derudover har DigSt frigivet app’en, der på forhånd har påkaldt sig harme, vrede, latterliggørelse og andet godt, nemlig AltID (bør udtales på tysk).
Jeg installerede den uden problemer og fik checket mit pas ind som dokument. No problem. Og det tror jeg heller ikke, at teenagerne vil have med at få den rette alder frem i app’en.
Idéen kommer af, at i de fleste andre lande bor de i huler og slås hele dagen (tak til Shu-bi-dua) og har ikke strong identify som vi har det her. Det gælder alle lige fra UK til USA og alt derimellem. Så EU har besluttet sig for at lave en fælles ID-ting, og vores AltID er den danske udgave.
Tjah. Time will tell. Fortæl mig gerne på mogensxy@gmail.com, hvordan jeres under-age-teenagere får snydt sig til at være ældre i AltID - jeg garanterer fuld anonymitet.
Til sagen: Vi skal igennem it-havarikommission og uafhængige danskere, cement i organisationsdiagrammet, alt hvad I behøver vide om gejling og Arbejdstilsynet, de eksponentielle AI-priser, gode og gratis AI-råd fra Henrik Zangenberg og fem virkeligt gode nyheder fra naturens verden.
Dertil et PS om god og dårlig brug af AI i sit liv samt et PPS med konkrete tips til, hvordan man bliver klogere af at bruge AI.
Hva’ba’?!? Hvis ikke det kan holde jer klistret til skærmen ved jeg ikke, hvad kan. Vamos!
Uafhængige danskere - en selvmodsigelse?
Jeg sad og diskuterede en it-havarikommission, som Poul-Henning Kamp har efterlyst i mange år, med Sten Vesterli og andre ude på DTU til deres hackathon.
I sig selv er det jo en god idé. Men kan man reelt etablere et organ, der er helt, totalt, fuldstændigt uafhængigt i dagens Danmark?
Tænk på, hvad der skete med chefen for Hærens Officersskole, da han åbent sagde, at McKinsey’s rapport om Forsvaret ville ødelægge det. Ud med ham.
Tænk på, hvad de gjorde ved oberst Lars Møller, da han kritiserede det man gjorde ved Forsvaret. Ud med ham.
Tænk på alle de whistleblowers, vi har outet og straffet gennem tiderne, hvilket vi ALTID gør i Danmark.
Tænk på de 15 overlæger, der først turde skrive en bog om, hvor åndssvagt vores syge-system (eller bare vores syge system) er, da de var gået på pension.
Fortæl mig så, at vi kan etablere en uafhængig it-havarikommission. Statens IT-råd, IT-tilsynet og andre dimser - er de reelt uafhængige, eller er de glade for at have jobbet og sørger for at koordinere med dem, de skal holde øje med?
Hvor mange er holdt op i Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i protest mod arbejdsforholdene? I Rigsrevisionen? Svar: RET mange.
Det er ikke kun Trump, der forstår at forfølge kritikere og whistleblowers. Vore departementer og DJØF-mandariner har oparbejdet erfaring udi den kunst siden Enevælden. Endnu et aspekt af det, der kaldes “forvaltnings-kunst”.
Den eneste ting, som jeg kender til som virkede, var traditionen i Forsvaret med at besætte de aller-vigtigste stillinger med folk i slutstilling, for så turde de godt sige sandheden, fordi pensionen var sikret.
Så Forsvarschefen, chefen for FE, og nogle få andre, var altid folk i slutstilling, så man kunne stole på det de sagde, også hvis det var ubehagelige sandheder.
Det sluttede også med McKinsey-rapporten i 2012 eller deromkring. Nu har man ja-sigere og nikkedukker, der gerne vil have et job bagefter, siddende på de poster.
Men skriv meget gerne til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I har gode eksempler på uafhængige organer og/eller idéer til, hvordan man kan sikre sig upartiskhed i dagens Danmark, hvor vi jo alle sammen kender hinanden og er gode venner og “skal have det til at fungere i praksis” og IKKE har korruption.
Cement i organisationsdiagrammet
Mit elskede Miracle blev jo splittet op og solgt af nogle triste typer, og de gode medarbejdere - dem, der gjorde kunderne glade og dermed finansierede ledelsens fede livsstil - siver langsomt fra de bikse, der opkøbte Miracle-delene.
De oplever, hvad man jo gør til tider, at governance og stadigt flere mærkelige regler og straffe langsomt kvæler al stolthed, professionalisme og stolthed.
Jeg bruger normalt det billede, at det svarer til at hælde langsomtstørkende cement ned i organisationsdiagrammet fra oven. Før eller siden når det også ned til de rigtige mennesker, og så stivner de også.
Jeg siger IKKE, at det er derfor den gode Thyge nu er gået selvstændigt og har startet Consulting42.
Det tror jeg såmænd ikke - han er en sindig, dygtig nordjyde, der blandt andet fandt på navnet Geekhouse, da vi lavede et fristed for iværksættere, arbejdsløse, studerende og andre misfits.
Han har altid har gjort sine kunder glade og sat en ære i at yde god, gammeldags service. Nu vil han så være sig selv, og det skal nok gå altsammen. Hils ham fra mig - han træffes på tgj@consulting42.dk.
Slut med at gejle skeder og tasker
I nogle hundrede år har livgardere (og andre ædle soldater) gejlet støvler, tasken bagpå og sabelskeden på følgende måde:
- Man åbner en dåse sort Kiwi-skopudsemiddel.
- Man tager en lille klump vat fra en vat-pakke.
- Man gør vatklumpen våd enten med tungen eller i en skål med vand.
- Man kører vatklumpen rundt i Kiwi nogle gange.
- Man kører vatklumpen med Kiwi rundt på støvle/skede/taske.
- Man gentager nogle hundrede gange.
I min tid (jeg var på Hold Juli 81) sad vi på stuerne, på pudsestuerne og rundt omkring og gejlede, og det gjorde vi jævnligt, mens vi sniksnakkede og småhyggede. Det skulle bare gøres, og så gjorde vi dét.
Nu har Arbejdstilsynet selvfølgelig fundet ud af, at grunden til, at Kiwi virker så godt til gejling er, at der er mere syre i den, og det er nu officielt så farligt, at garderne skal anlægge åndedrætsværn, mens de gejler.
Det har meget logisk fået Den Kongelige Livgarde til at aflyse gejling, hvilket er den rigtige beslutning.
Den forkerte beslutning er derimod at lade Arbejdstilsynet bestemme over den slags ting.
Der er ingen bagatelgrænser for det tilsyn, og eftersom der nok ikke er den helt store videnskabelige evidens for, at én eneste garder har fået en hjerneskade af for meget gejl (og det er immervæk en del gardere, der har gejlet gennem tiderne), så skulle de simpelthen bare have fået besked på at holde deres bøtte og derpå eskorteret ud af Hovedvagten.
Vi lever i gode tider, javel, men det dér er for latterligt.
For nogle år siden fandt det samme tilsyn ud af, at kampvognsfolk, der bevægede sig rundt oppe på Leoparderne, skulle være iført en sele, der sad fast i en konstruktion, så de ikke kunne falde ned. Det førte så bare til, at man kørte kampvognene til Tyskland for at blive repareret for en formue.
Måske kunne vi sende tilsynet til Ukraine, så de kunne sørge for bedre arbejdsforhold ved fronten.
AI-priserne går eksponentielt
Henrik Zangenberg og jeg skrev sammen forleden om AI.
På hans elskede Gartner Hype Cycle er vi nok på vej fra “peak of inflated expectations” ned i skuffelsens dyb, og så stabiliserer det hele sig nok til næste år.
Vi diskuterede lidt det, som jeg vil betegne som endnu en eksponentiel AI-udvikling, nemlig priserne. Alt er åbenbart eksponentielt hvad angår AI.
Jeg tror personligt, at hvor vi hidtil har lært at leve med at betale 179 kroner om måneden (25-30 dollars), så er det nye nok lige om lidt 100-200 dollars om måneden, der er det nye normal, og virksomhederne kommer nok til at betale mere for at bruge AI, end de betaler for alle andre licenser i dag (jeg overdriver, men det er jo også sjovt).
De gode AI-råd fra Zangenberg
Henrik gav mig i øvrigt hans biks’ officielle, gode AI-råd, og jeg citerer med hans tilladelse:
“Vores råd er: Kast jer ud i det. Gå ikke i panik. Lad være med at fyre på forhånd. Use-cases: Regn med at I skal kysse mange frøer, før I finder en prins. Hold øje med omkostningerne - lige nu er alt kunstigt billigt. Pas på med compliance, IP-rettigheder og en masse anden jura.”
Minder lidt om den engelske stand-up’er Billy Conolly’s såkaldte “Business Case”-video, hvor han slutter med dette evigt-gyldige, gode råd: “...and everything will change tomorrow, so fucking stay awake”. Det kan genses/-høres her.
Fem herlige nyheder fra videnskabens verden
Lad os slutte på en dejlig positiv note - her er fem nyheder, som kan gøre alle glade.
1: Et gigantisk ferskvandsreservoir er fundet under Atlanterhavet
Forskere har bekræftet eksistensen af et enormt lag af relativt ferskt vand dybt under havbunden ud for USA's østkyst.
Mængden er så stor, at den i teorien kunne forsyne New York City i århundreder. Det løser ikke verdens vandproblemer i morgen, men det viser, at Jorden stadig gemmer på overraskelser, vi næsten ikke havde troet fandtes. (Food & Wine)
2: En ny blæksprutte på størrelse med en golfbold er opdaget
Dybt nede ved Galápagosøerne fandt forskere en lille, klarblå blæksprutteart, som ingen tidligere havde beskrevet.
Den blev identificeret ved hjælp af avanceret 3D-scanning uden at beskadige det sjældne eksemplar. Selv i 2026 opdager vi stadig helt nye dyr i vores egen verden. (People.com)
3: Naturbeskyttelse bliver mere intelligent
Forskere i Rwanda bruger nu såkaldt eDNA — små DNA-spor fra pels, afføring og jord — til at kortlægge dyreliv uden at forstyrre dyrene. Det gør det lettere at beskytte truede arter og overvåge biodiversiteten i områder, hvor mennesker næsten ikke kan færdes. (AP News)
4: En sæl, man troede var næsten væk, er kommet stærkt igen
I Chile er bestanden af Juan Fernández-pelssælen vokset til omkring 200.000 dyr efter årtiers beskyttelse.
Arten blev engang anset for praktisk talt udryddet. Nu får området omkring øgruppen endnu større beskyttelse som havreservat. Nogle gange virker naturbeskyttelse faktisk. (The Guardian)
5. Et gammelt naturmysterie er blevet løst
Forskere har endelig fundet en forklaring på, hvorfor vulkanudbrud kan skabe enorme lynstorme.
Svaret viste sig at ligge i mikroskopiske kulstoflag på askepartiklerne.
Det ændrer ikke hverdagen direkte, men det er en af de smukke påmindelser om, at naturen stadig rummer gåder, som mennesker kan knække med tålmodighed og nysgerrighed. (The Guardian)
Det var dét. Hvis I kan tåle endnu flere gode nyheder, så læs PPS’et om, hvordan man bliver klogere, når man bruger AI. De kommende klummer vil være skrevet i USA. Sonja og jeg rejser nemlig rundt i USA’s sydstater i de kommende 23 dage: SK929 til Atlanta, Florida (dykning ved Key Largo, koncert med Chris Stapleton i Jacksonville), Georgia, Tennessee (Jack Daniels, Chattanooga, Nashville, Memphis), Arkansas (Little Rock), Texas (Southlake, Dripping Springs), Louisiana (Louisiana), Alabama (Biloxi), Florida igen (Pensacole Beach) - og så afsted hjemad med SAS fra Atlanta. Livet er hårdt, og jeg lover at fortælle om det…
PS: TL;DR på Ethan Mollicks seneste klumme
I kan læse hele Ethan Mollicks fremragende klumme kaldet “Choosing to stay human” her. Jeg har lavet teenage-udgaven ved at kopiere hele klummen (ctrl/A + ctrl/C) og derefter skrevet dette i ChatGPT: “TLDR: ctrl/V” - så får man en “Too Long; Didn’t Read/Don’t Read” oversigt over teksten:
TL;DR: Ethan Mollicks pointe er, at det afgørende spørgsmål ikke er, om vi skal bruge AI, men hvordan vi vælger at bruge AI bevidst.
AI kan hjælpe os med at skrive, lære, programmere og arbejde bedre. Men den kan også gøre os mentalt dovne, hvis vi bruger den som genvej. Dårlig AI-tekst kan lyde flot og velskrevet, men ofte uden ret meget egentlig menneskelig mening. Mollick kalder den slags tekster for noget i retning af “meningsformede opmærksomhedsvampyrer” — tekster, der kræver energi at læse, men ikke giver tilsvarende indsigt tilbage.
Den vigtige skelnen er:
God brug af AI:
AI hjælper dig med at tænke, lære, revidere, stille bedre spørgsmål eller se sagen fra flere vinkler.
Dårlig brug af AI:
AI overtager tænkningen helt, så du accepterer svaret uden selv at forstå, vurdere eller eje det.
Mollick bruger undervisning som det klareste eksempel. I ét studie klarede elever, der brugte almindelig ChatGPT, deres lektier bedre, men klarede sig dårligere til prøver. Grunden var, at AI’en gav dem svarene og dermed fjernede noget af den mentale anstrengelse, der faktisk skaber læring. I et andet studie lærte elever derimod mere, når AI blev brugt som en tutor, der tilpassede opgaverne til den enkelte elev. Små forskelle i brugen af AI gav altså store forskelle i resultatet.
Han advarer også mod det, han kalder “cognitive surrender” — altså at man mentalt overgiver sig til AI’en og holder op med selv at tænke. Det så man blandt andet i et studie med BCG-konsulenter, hvor GPT-4 hjalp dem markant på mange opgaver, men gjorde dem dårligere på en opgave, hvor AI’en gav et overbevisende, men forkert svar. Mange fangede ikke fejlen.
Hans konklusion er ikke, at vi skal undgå AI. Tværtimod er han helt med på, at vi allerede har overladt mange ting til teknologi: telefonnumre, hovedregning, kalenderstyring osv. Men AI er anderledes, fordi den kan overtage næsten enhver kognitiv opgave i en eller anden grad. Derfor bliver vi nødt til aktivt at vælge:
Hvad vil vi lade AI gøre for os — og hvad vil vi bevare som menneskeligt?
Den praktiske pointe er: Brug AI med vilje. Lad den støtte din tænkning, men ikke ubemærket erstatte den.
PPS: hvad kan man tilføje til en prompt, så man bruger AI klogt?
Ja — man kan tilføje en lille “brug AI klogt”-instruks til prompten, så AI’en ikke bare spytter et færdigt svar ud, men hjælper dig med at tænke.
Her er en god generel tilføjelse:
Hjælp mig med at tænke selv, ikke bare med at få et hurtigt svar.
Stil kritiske spørgsmål, peg på mine antagelser, og forklar dine mellemregninger i korte træk.
Hvis der er usikkerhed, så sig det tydeligt.
Giv mig gerne et forslag, men vis også alternativer og konsekvenser.
Hvis opgaven egner sig til læring, så guid mig trin for trin i stedet for bare at give facit.
En kortere version kunne være:
Svar som en sparringspartner, ikke som en facitmaskine. Hjælp mig med at forstå, vurdere og forbedre mit eget svar.
Og hvis man bruger AI til læring, kan man skrive:
Giv mig ikke løsningen med det samme. Stil mig først spørgsmål, giv hints, og lad mig selv prøve. Ret mig derefter og forklar, hvad jeg overså.
Til arbejdsmæssige opgaver kan denne være stærk:
Før du svarer: identificér de vigtigste antagelser, risici og mulige blinde vinkler. Giv derefter et praktisk forslag og en kort vurdering af, hvor sikker du er.
Til tekster kan man bruge:
Bevar min stemme og mine pointer. Forbedr klarhed, struktur og præcision, men gør ikke teksten generisk eller “AI-agtig”. Forklar kort de vigtigste ændringer.
Den vigtigste idé er at få AI’en til at gøre tre ting: udfordre, forklare og støtte — ikke bare overtage.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
