De er sunket meget dybt, sådan i rent fysisk forstand - cirka 19 etager.
Fra panorama-viewet over byens tage i Carlsberg-siloen på Vesterbro har de tidligere Jubii-frontfigurer Martin Thorborg og Henrik Sørensen nu udsigt til tøsne og parkerede bildæk i den mildt sagt beskedne kælderhybel på Frederiksberg, hvorfra de driver virksomheden Spamfighter sammen med to andre medejere.
Der er ikke nogen lækker kantine eller massagebriks som i portalvirksomheden.
Køleskabet byder på mælk med overskreden holdbarhedsdato og fugtfjerneren, som brummer i baggrunden, er indtil videre virksomhedens primære investering i de ansattes helbred.
Til gengæld har ingen af dem fået løn, siden de startede, konstaterer Henrik Sørensen og tilbyder en plads i en bedaget kradsulds-sofa, der har fulgt ham siden hans første iværksættervirksomhed i Cybernet i 1995 og i øvrigt først overlevede adskillige årtier i hans fars kontor.
I hundeslæde over Island
Kollegaen Martin Thorborg er ikke på arbejde. Han har ganske i tråd med sit image som fandenivoldsk eventyrer dagen før valgt at slå til på et tilbud om at komme til Island for at køre i hundeslæde og er rejst samme morgen.
De fire stiftere, som udover Jubiis mest kendte profiler udgøres af applikationsudvikler Daniel Hjortholt og mailservereksperten Martin Dyhring, som begge også har en fortid i Jubii, skal nu tjene til brødet på netbrugernes had til spam. Og der er nok at rette skytset imod. I julen 2003 nåede spam-andelen af al e-mail på verdensplan op over 50 procent.
Spamfighter er da også langt fra den eneste tjeneste, der lover brugerne at rydde op i indboksen. Men Henrik Sørensen mener, at den er unik.
- Spammere er ikke dumme, så det er meget svært at lave filtre, som sorterer dem fra, siger han.
Kunderne skal selv hjælpe til
Så i stedet for som de fleste tjenester at forsøge at opstille tekniske filtre, der smider visse emails ud eller henviser dem til bestemte foldere, er Spamfighter afhængig af brugernes hjælp.
Først når en bestemt e-mail er blevet anmeldt som spam et vist antal gange, vil den og andre med samme eller lignende indhold automatisk blive filtreret fra i brugerens indboks.
- Jo flere begrænsninger man sætter op, jo mindre sikker er man på at modtage e-mails, og så vil folk hellere have en for meget end en for lidt, siger han.
Netop det med at forlade sig på brugerne er ifølge Henrik Sørensen en vigtig del af konceptet.
- Vi har altid været gode til at skabe communities, hvor folk selv tilfører noget værdi. Så kan folk sidde og glæde sig over, at de er med til at ramme spammerne, siger han.
Nu skal der betales
Spamfighter har på nuværende tidspunkt cirka 340.000 brugere på verdensplan. Men alligevel er det for tidligt at erklære tjenesten en succes.
På mandag står konceptet en vigtig prøve, for da er der premiere på en betalings-version og på Spamfighters betalingssystem.
Derefter vil tiden vise, om nok brugere vil finde tjenesten værd at betale 200 kroner årligt for, eller om alle vil holde sig til gratisversionen, som stadig vil være tilgængelig.
- Selv om betalingssystemet ikke er linket til noget som helst endnu, så er der alligevel en 30-40 brugere, der har fundet frem til den og har betalt deres penge ind. Google må have været forbi med en webcrawler, ellers aner vi ikke, hvordan de fandt den, griner han.
Så Henrik Sørensen er fortrøstningsfuld - også selv om Microsoft netop har annonceret, at softwaregiganten også vil sættes stort ind mod spam og dermed kan blive en formidabel konkurrent for det lille firma, hvis program først og fremmest er rettet mod Microsoft Outlook-brugere.
- Det har Bill Gates jo sagt før, men der er ikke sket ret meget, siger han.
Trækker på netværket fra Jubii
Den næste opgave bliver at udvikle en virksomhedsversion af produktet. Samtidig er de første to satellit-kontorer under etablering i Spanien og Italien med hjælp af udviklere, som ikke overlevede de seneste sparerunder i Jubii-ejeren Lycos.
- Vi skal have et godt udviklingsteam og så bruge vores know-how og vores netværk. Der sidder så mange gode folk rundt omkring, siger Henrik Sørensen.
Den tidligere direktør har det tydeligvis godt med at have overladt rorpinden i Jubii til legekammeraten Peter Lundsgaard, selv om beslutningen var længe undervejs. Før afskeden havde både han og Martin Thorborg flere gange luftet ideen for den anden, men begge var blevet grebet af nye projekter og blev hængende.
- Da vi var nået til marts 2003, så sagde jeg stop. Det var politikken og de mærkelige beslutninger i Lycos der gjorde udslaget, siger Henrik Sørensen, som dog ikke fortryder salget til den tyske portalkoncern selv om de 100 millioner kroner i aktier, som blev hans andel af salgsprisen, hurtigt blev meget mindre værd.
- Det var den rigtige partner for Jubii på det tidspunkt. Og fordi vi klarede os så godt, voksede vi i stedet for at blive skåret lige som alle de andre, siger han.
Vi kan gøre det igen
Nu kan Peter Lundsgaard varetage politikken, rejserne og administrationen i den store virksomhed. Henrik Sørensen koncentrerer sig i stedet om at bygge op - helt nede fra kælderen.
Og selv om han afviser, at der skulle være tale om en eller anden form for puritansk virksomheds-buddisme i valget af de spartanske lokaler, så kan man ikke tage fejl af symbolikken.
- Det her skal også vise, at Jubii og Cybernet ikke bare var held. Vi kan gøre det igen, siger Henrik Sørensen.
