Sidste år lykkedes det for it-kriminelle at stikke af sted med 6,3 millioner kroner fra de danske netbanker.
Pengene blev stjålet på trods af, at sikkerheden i flere år ellers så ud til at være blevet markant forbedret med NemID-login'et, der blev introduceret i 2010, hvor det stjålne beløb lå nede på godt 400.000 kroner.
Du kan her læse, hvordan et netindbrud med NemID foregår i virkeligheden.
Det nye våbenkapløb
I kølvandet på nye tal om kraftige stigninger i netbank-tyverierne har flere Computerworld-læsere henvendt sig til redaktionen med gode ideer til, hvordan sikkerheden kan skærpes med blandt andet brugen af sms-engangskoder.
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group fortæller, at lige meget hvor mange engangskoder og sms-verificeringer bankerne bruger, så vil de it-kriminelle finde veje til at dirke sikkerhedsmekanismerne op.
"Vi taler om et reelt våbenkapløb, hvor det altså er brugerne, som er det svageste led. Når beløbsstørrelserne gøres op i danske netbank-indbrud, skal vi derfor ikke pege fingre af NemID-login'et, men derimod hellere kigge på folks naive og grænsende til stupide tilgang til sikkerhed," siger Peter Kruse.
Brug kun det nyeste nye
For at dæmme op for indbrud i netbanken har sikkerhedsmanden derfor en række råd til, hvordan man undgår at få ubudne gæster på besøg inden for firewall'en.
Først og fremmest skal brugeren holde sin software opdateret.
Det kan ske automatisk og gratis igennem eksempelvis sikkerhedsfirmaets Secunia PSI-program eller Heimdal-programmet, der er udviklet af Peter Kruse sikkerhedsselskab, CSIS Security Group.
Disse programmer kan dog ikke oplyse om og lukke 0-dagssårbarheder med software-opdateringer.
Peter Kruse indskyder, at det heldigvis også er relativt sjældent, at vi ser store 0-dagssårbarheder som sidste måneds hul i Java-platformen.
Tænk dig nu om
Efter software-opdateringerne kommer den sunde fornuft i spil.
Derfor har Danmark en sikkerhedsmæssig fordel
Den skal dels holde dig fra lyssky sites på nettet, dels lade være med at dele fortrolige oplysninger som brugernavn, password, NemID-nøglekoder og andre sikkerhedsforanstaltninger med nogen.
"Begrænsningerne for sikkerheden ligger reelt hos brugeren, og det er også her, at mulighederne ligger for de it-kriminelle," opsummerer Peter Kruse sine forklaringer om, hvordan et netbanks-indbrud bliver afviklet.
Heldigt vi er danskere
Samtidig påpeger han, at det danske sprog i sig selv kan være med til at øge sikkerheden herhjemme, da dansk i et internationalt perspektiv har en ret begrænset udbredelse.
"Det ser vi også med de mange phishing mails, der dagligt oversvømmer danske indbakker. Her halter det også med at vende tungen rigtigt, og den opmærksomme modtager af disse uønskede e-mails burde let kunne gennemskue, at noget er galt," mener Peter Kruse.
Han forklarer, at de sproglige fejl simpelthen kan afsløre den it-kriminelle i en altafgørende chat eller i en anden kommunikation med brugeren, hvor NemID-engangskoden skal lokkes ud af vedkommende under forbryderens foregivelse af at være bankansat.
"Hvis du oplever noget mystisk, mens du er ved at logge på din netbank eller mens du betaler regninger eller laver overførsler, eksempelvis en pop-up udenfor kontekst der opkræver engangskoder, så kontakt banken frem for at tage nogen chancer," lyder det afsluttende råd fra Peter Kruse.
Du kan læse mere om, hvordan politiet arbejder med at fange NemID-forbrydere her.
Læs også:
