Medierådet for Børn og Unge stiller fra i dag en gratis undervisningsportal til rådighed for elever og lærere på fjerde klassetrin. Det er i den alder, at børnene for alvor begynder at bruge internet og derfor skal forholde sig til, hvad man bør og ikke bør gøre online.
- I ni-års-alderen har cirka 50 procent af danske børn været på internettet, og de fleste lærer det, de ved, af deres jævnaldrende. Men vores undersøgelser viser, at de faktisk gerne vil lære om det i skolen i stedet, siger formand for Medierådet, Karsten Gynther.
Undervisningsmaterialet forsøger bevidst ikke at indkapsle børnene i et lukket univers, for hverken forbud eller filtre kan holde børnene fra at søge videre, hvis deres naturlige nysgerrighed byder dem det.
Holder sig til gode råd
Samtidig påpeger Karsten Gynther, at mobilteknologierne hele tiden udvikles, så eksempelvis filtre ingen mening giver, når børnene selv bærer rundt på trådløse netteknologier.
- Om fem år vil børnene eksempelvis kunne bruge deres kameratelefoner til projekter i undervisningen, og så har skolerne lige pludselig de videokameraer, de i årevis har sukket efter. Men det åbner også for nogle nye risici, siger han.
I stedet forsøger materialet at opstille nogle tommelfinger-regler for omgangen på nettet, som børnene kan forholde sig til.
En del handler om at sikre sin anonymitet: Opgive sin landsdel i stedet for byen, som man bor i, når man chatter, benytte et skærmnavn og ikke aftale at mødes med nogen, man har lært at kende på nettet, uden at det er godkendt af en voksen.
- Og at man skal hente en voksen eller bare lukke ned, hvis der kommer klamme billeder frem, lyder det ivrigt fra et af de børn fra 4. klasse på Teglmoseskolen i Albertslund, som har testet materialet før frigivelse - i øvrigt til UG fra både børn og lærere.
Tal om netadfærd og etik
Samtidig opfordrer materialet til dialog, både mellem børnene, mellem børn og lærere og mellem børn og forældre.
Karsten Gynther mener især, at den sidste dialog er vigtig. For i det åbne samfund, som nettet blot er en del af, kan der være brug for en helt ny etik, som også tager hånd om nogle børn og unges trang til at eksponere sig selv online.
- Når helt unge piger lægger nøgenbilleder på nettet af sig selv ved hjælp af kameratelefonen, så er der noget, vi har brug for at tale om, siger Karsten Gynther.
Linksamlinger forældes hurtigt
Hos netudbyderen Telia Stofas påpeger Jens H. Pedersen, som er chef for afdelingen for netsupport og misbrug, at det er en forsvindende lille del af de klager, som kommer fra kunderne over indhold på nettet, der eksempelvis handler om anstødeligt materiale eller børneporno. 80 procent omhandler spam og virus.
Alligevel har netudbyderen taget initiativ til en folder, hvor man gengiver Medierådets 10 gode råd om netadfærd sammen med en stor samling links til sider, som Teliasonera siger god for til børn.
Men netop internettets foranderlige natur gør sådan en liste ret ubrugelig, mener Marianne Topping.
Hun er frivillig webmaster på siden Dullernes Univers, som frekventeres af 3.000-4.000 piger i alderen ni til 19 år hver dag. Hun undersøger selv alle de links, som webstedet viser videre til, og påpeger, at i hvert fald ét af Telia Stofas anbefalede links eksempelvis indeholder nogle spil af en ret grovkornet seksuel karakter.
Samtidig mener hun ikke altid, at de etablerede spillere varetager børnenes kår på internet, også selvom de markedsfører tjenester til børn.
Hun fraråder eksempelvis helt kategorisk, at man lader børn bruge eksempelvis Ofir.dk's chattjeneste til børn, fordi de ligger alt for tæt op ad tjenester, som har meget stærkt seksuelt indhold. Samtidig har børnene ikke noget sted at vende sig hen med problemer på de enkelte tjenester, mener hun.
- Piger bliver sjældent taget alvorligt, hvis de anmelder en anden bruger til selve chattjenesten, siger hun.
Man skal lære at lyve lidt
Som selvudnævnt "dullemor" i Dullernes Univers lærer Marianne Topping helt bevidst sine brugere at lyve lidt, når de eksempelvis opretter profiler. Hun lærer dem også, at man kun behøver at udfylde de felter i en tilmeldingsform, som er mærket med asterisk og derfor er obligatoriske.
- Børn bliver helt sikkert udsat for eksempelvis verbale angreb på nettet. Men de er ikke så sarte ? og vi lærer dem at blokere, at de kan lukke et vindue og selv bestemmer, om de vil blive ved med at chatte med en bestemt bruger, siger hun.
Ifølge Medierådets tal er der i øvrigt stor forskel på danske og eksempelvis svenske forældres holdning til, om og hvordan man overhovedet kan begrænse børns adgang til visse dele af nettet.
Hvor kun 21 procent af danske forældre mener, at det giver mening at censurere børns adgang til internet, har hele 74 procent af svenske forældre den holdning, at det kan og bør gøres.
Relevant link
