Busstrejke knækker trafik-websted

Den omfattende busstrejke, der ramte Danmark torsdag, fik Hovedstadens Udviklingsråds telefoner og websted til at bryde sammen. It-chefen kalder det meget uheldigt, og han vil nu overveje, om kapaciteten i trafikselskabets it-systemer skal øges.

Den omfattende busstrejke, der lammede bustrafikken i Danmark torsdag, fik også Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) trafik-webstedtil at gå i sort.

Brugere, der klikkede sig ind på siden for at finde ud af, om bussen hjem fra arbejde var ramt af strejken, blev mødt af følgende besked:

- www.hur.dk er desværre midlertidigt ude af drift. Vi arbejder på en snarlig løsning. Få løbende information om busserne på DR's Tekst TV side 442 og i Københavns Radio.

HUR's it-chef, Mogens Buch-Larsen, er ikke stolt af situationen.

- Det er naturligvis uheldigt. Det er jo lige nøjagtig i sådan en situation, at borgerne virkelig har brug for at have let adgang til information om busdriften, siger han.

Mogens Buch-Larsen oplyser, at webstedet var hårdt belastet helt fra morgenstunden, hvor det kørte langsomt.

- De mange henvendelser til fik telefonnettet til at bryde sammen i formiddags, hvilket var med til at belaste hjemmesiden yderligere. Den blev langsommere og langsommere, og derfor bestemte vi os klokken 14 for at lukke ned, siger han.

HUR overvejer at øge kapacitet

IT-chefen fortæller, at HUR nåede at måle en aktivitet på seks til otte gange det normale niveau før strejken knækkede webstedet.

- Vi har aldrig set noget lignende før. Vi regner med at åbne siden igen i torsdag aften, siger it-chefen.

Mogens Buch-Larsen finder det meget uheldigt, at netop trafikselskabets websted brød sammen i en spidsbelastningssituation.

- Derfor skal vi nu til at overveje, om kapaciteten skal øges på nettet. Vi ved ikke, om noget lignende nogensinde vil ske igen, men hvis det gør, så skal vi være forberedt, siger han.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S