TDC skærer nordisk selskab til benet

TDC's ambition om at blive en seriøs udfordrer til de største teleselskaber i Norge og Sverige har lidt skibbrud. Det nordiske datterselskab er nu blevet reduceret til et rent salgsselskab, hvor direktøren i løbet af 15 måneder har uddelt fyresedler til to tredjedele af medarbejderne.

TDC's norske datterselskab er i kølvandet på millionunderskud og hård konkurrence blevet reduceret til en ren salgsafdeling.

Dermed er TDC's drøm om at blive en seriøs udfordrer til Telenor på det norske marked og Telia i Sverige blevet knust.

TDC samlede sidste år selskabets svenske og norske aktiviteter i TDC Norge, der i løbet af de sidste 15 måneder har skilt sig af med to tredjedele af medarbejderne.

Fyresedlerne falder efter flere år med røde tal på bundlinjen, der kulminerede i 2002, hvor TDC tabte over 200 millioner kroner i Norge.

Nu er den nordiske del af TDC-forretningen blevet en torn i øjet på TDC's administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose.

- 2003 var en skuffelse i Norge. Men det er mindre dårligt end i 2002. TDC har stort set en sund økonomi overalt, men Norge er et problembarn, siger han til den norske avis Aftenposten.

Derved løfter koncernchefen lidt af sløret for endnu et underskudsregnskab fra det kriseramte norske datterselskab, der dog først offentliggøres i sin fulde længde 1. marts.

Nordisk drøm knust

TDC har længe forsøgt at skabe en sund forretning i Norge, men hård konkurrence og dyre reparationer af netværk har tvunget danskerne i knæ.

TDC Norge bygger på resterne af Tele Danmark Internordia, der blev skabt i 2001, da TDC lagde aktiviteterne i norske Eltele Øst sammen med svenske Internordia.

Målet for Tele Danmark Internordia var dengang at blive næststørste fastnetoperatør i Sverige og Norge, efter henholdsvis Telia og Telenor, hvilket aldrig er lykkedes.

I august droppede TDC den svenske satsning og samlede aktiviteterne i Norge og Sverige under TDC Norge.

TDC Norge har droppet privatkunderne og i stedet satset på at lokke erhvervskunder til. Den strategi har dog endnu ikke givet de store resultater.

Oprydning i gang

Ifølge Håvard Larsen, der blev administrerende direktør i november 2002 og begyndte en større omorganisering af selskabet, er der også lange udsigter til at få de røde tal på bundlinjen vendt til sorte.

- Jeg overtog et hus, som ikke var i orden, og derfor skulle totalrenoveres. Vi er ikke færdige med ændringerne endnu. Man når ikke alt på 15 måneder. Vores hus skal blive mere solidt og have bedre styr på økonomien, før vi kan udvide virksomheden igen, siger direktøren til Computerworld Norge.

Han regner med, at medarbejderstaben nu er barberet ned til et absolut minimum, så der er ikke udsigt til nye fyringer i 2004. Han håber selv på, at han sidder i direktørstolen for TDC Norge, når oprydningen i selskabet er overstået.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub