IP-telefoni og sikkerhed driver Cisco frem

En fjerdedel af omsætningen i den danske afdeling af netværksproducenten Cisco kommer fra IP-telefoni og sikkerhed. Selskabet i Søborg mærker, at virksomhederne sidder mindre hårdt på pengekassen.

Verdens største netværksproducent, Cisco, vejrer morgenluft på det danske marked, hvor IP-telefoni og sikkerhed står for en stadig større del af omsætningen.

I de seneste to kvartaler stod selskabets såkaldte avancerede teknologier, hvor hovedprodukterne retter sig mod IP-telefoni og sikkerhed, for en fjerdel af omsætningen.

Ifølge administrerende direktør i Cisco Danmark, Niels Christian Furu, er markedet herhjemme foran søsterselskaberne i Europa og på verdensplan. I Cisco-koncernens regnskab for andet kvartal satte området sig på 15 procent af den samlede omsætning.

- Tallet er stigende, og der er ingen tvivl om, at Danmark er langt fremme inden for de avancerede teknologier, siger Niels Christian Furu.

Fordoblet omsætning

I Ciscos seneste regnskabsår, der sluttede med udgangen af juli sidste år, blev omsætningen inden for IP-telefoni og sikkerhed ifølge direktøren fordoblet. Han ønsker dog ikke at sætte konkrete tal på resultatet, men understreger, at han ser IP-telefoni og sikkerhed som en stor fremtidig drivkraft.

- Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, og efterhånden, som tallene bliver større, bliver det naturligvis sværere at præsentere så store vækstprocenter. Men i år bliver der tale om store to-cifrede vækstrater, fortæller Niels Christian Furu.

Fordoblingen inden for de avancerede teknologier skete i et år, der ellers bar præg af, at markedet ifølge Cisco-direktøren fortsat var "afventende", og virksomhederne sad hårdt på pengekassen.

Cisco Systems Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner2002/20032001/2002
Omsætning115,5123,7
Bruttofortjeneste75,378,0
Resultat før skat 11,412,9
Resultat7,48,1
Egenkapital35,127,7
Antal ansatte7072
Regnskabstallene for 02/03 lignede til forveksling dem fra året før, dog med mindre fald i både omsætning og overskud. På bundlinjen stod der således godt syv millioner kroner ud af en omsætning på 116 millioner.

Omsætningen i regnskabet afspejler dog ikke det reelle salg af Cisco-produkter herhjemme, da alt salg faktureres hos det hollandske moderselskab. Ifølge Niels Christian Furu viser det danske omsætningstal nærmere de penge, Cisco Danmark bruger til lønninger, husleje og andre udgifter på salget på det danske marked.

Bestyrelsen i Cisco får desuden en bøde, da selskabets regnskab er indleveret for sent til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det skyldes ifølge Furu, at man ikke var opmærksom på, at deadline for indlevering var rykket en måned frem.

Positive takter over hele linjen

I det halve år, der er gået af indeværende regnskabsår, mærker Cisco, at de danske virksomheder igen griber til lommerne. Dels fordi de gamle systemer er forældede efter stilstanden i it-forbruget, dels fordi der efterhånden mangler kapacitet, da brug af internettet er vokset stødt selvom it-investeringerne faldt.

- Nu er markedet meget mere positiv. Det gælder inden for hele produktlinjen både med routere, switche, IP-telefoni, sikkerhed og trådløst udstyr, siger Niels Christian Furu.

Ifølge direktøren præsterede selskabet de seneste to kvartaler både vækst fra måned til måned og i forhold til samme periode året før.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse