Så er den gal igen: Kritik af statens store forbrug af it-konsulenter.
Således har berlingske.dk fået aktindsigt i et notat, der fortæller, at staten i 2011 og 2012 købte ydelser hos private it- og managementkonsulenter for mindst 3,8 milliarder kroner om året.
En udgift, der er 400 millioner højere end i 2010, viser notatet fra Moderniseringsstyrelsen.
Oplysningerne har fået statsrevisorerne til at kræve, at Rigsrevisionen går ind i sagen, skriver avisen.
"Jeg er meget overrasket og vil nu bede Rigsrevisionen om at overvåge det her område, så vi løbende kan få notater om, hvordan det går. Beslutningen om at lukke sagen fra 2010 ville jo ikke være blevet truffet, hvis vi havde kendt den reelle udvikling i forbruget," udtaler Venstres Kristian Jensen, der er sidder i statsrevisorkollegiet, til Berlingske Tidende.
Har været der før
Pointen er, at Rigsrevisionen tidligere har set på netop det høje forbrug.
Professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra statskundskab ved Aarhus Universitet tilkendegiver over for Berlingske, at meget tyder på, at Finansministeriet ikke formår at følge Rigsrevisionens anbefalinger tilstrækkeligt.
Finansminister Bjarne Corydon (S) udtaler i en skriftlig kommentar til avisen blandt andet:
"Mange offentlige opgaver inden for eksempelvis anlæg og it vil formentligt slet ikke kunne løses uden konsulentbistand fra den private sektor".
Ældre notat: Lære af private?
Tidligere har en opgørelse været fremme, der viste, at staten brugte cirka fire milliarder kroner om året på konsulenter - heraf gik rundt regnet halvdelen til eksterne it-konsulenter.
Ifølge de skønsmæssige tal fra finansminister Bjarne Corydon fra dengang, altså med stigning i brugen af it-konsulenter, så regningen landede tæt på cirka 1,9 milliard kroner.
ITEK under Dansk Industri har tidligere glædet sig over brugen af it-konsulenter, fordi det simpelthen er klogt at bruge ekstern hjælp til opgaver. man ikke selv kan klare godt nok.
Imidlertid har Finansministeriet rent faktisk for nogle år tilbage undersøgt, hvordan store private virksomheder egentlig greb opgaven an.
For kunne det offentlige ligefrem lære noget af, hvordan de private virksomheder bruger eksterne konsulenter - herunder it-konsulenter?
Historisk drejning hos private
Et ældre notat fra Finansministeriet peger i hvert fald på, at der historisk har været forskel på, hvordan man greb opgaven an.
For i staten har man, ifølge notatet fra slutningen af 2010, indkøbt it-konsulenter fra decentralt hold.
Desuden viste en gennemgang af cirka 2.400 statslige kontrakter - "at der er betydelige forskelle i de priser, der på tværs af staten betales for sammenlignelige konsulentopgaver".
Mens Finansministeriets interview med flere private virksomheder angående deres køb af konsulenter, viser noget andet her.
I staten foregår købene meget decentralt, hedder det i notatet fra dengang.
Sådan gjorde Nordea og SAS
"Dette i modsætning til tilgangen i en række større private virksomheder", hedder det fra Finansministeriet, der konkret har interviewet Lego, SAS, Novo Nordisk, PFA Kredit og Nordea.
Eksempelvis fremhæves Nordea, der i år 2009 havde en profit på 23 milliarder kroner, og brugte cirka 790 millioner kroner konsulentydelser - herunder cirka 461 millioner kroner på it-konsulentydelser.
For allerede helt tilbage i 2002 lavede Nordea en consultant procurement-afdeling i it-afdelingen, der skulle undersøtte køb af it-konsulenter og stå for kontrakter med videre.
Og i 2006 skulle afdelingen også bistår i forhold til andre konsulent-køb end af it-konsulenter, ifølge notatet.
Derudover fremhæves SAS, der for alvor lavede en mere central indkøbspolitik for nogle år siden.
Hos SAS kunne førhen omkring 1.200 chefer købe konsulentbistand. Siden blev det vedtaget, at kun cirka fem personer kunne bevillige køb af konsulentydelser.
Hos pensionsselskabet PFA med 500.000 kunder og cirka 1.000 ansatte, der i 2009 havde en omsætning på 32 milliarder kroner, blev årligt brugt 500 millioner kroner på it-konsulenter.
"Heraf består ca. 90 procent af it-konsulentydelser - cirka 450 millioner kroner. De resterende 10 procent anvendes til managementkonsulneter og generel rådgivning", fremgår det af notatet.
Notatet taler samtidig om store besparelser i købene af konsulentydelser hos de private virksomheder.
I forbindelse med udlevering af notat, der krævede en del tovtrækkeri, fordi en myndighed i første omgang ville hemmeligspemple oplysninger derfra, understreges det, at oplysningerne om virksomhederne er af ældre dato.
Derfor kan man gøre tingene markant anderledes i dag - ligesom tallene naturligvis ikke er opdateret til 2013-forhold.
I det hele taget har der været nogen debat om hemmelighedskræmmeriet omkring statens brug af it-konsulenter.
Det kan du læse mere om her.
Men hvad er din mening? Bruger statens for mange it-konsulenter?
Og hvordan ser virkeligheden ud derude i dag? Kan statens lære noget af private virksomheders brug af it-konsulenter?
