Tele2 har det svært på mobilmarkedet

Det svenskejede teleselskab Tele2, som har succes med at trække bredbånds- og fastnettelefoni-kunder til, har svært ved at få fingre i de danske mobilkunder. Selskabet har kun 93.000 af Danmarks 4,7 millioner mobilkunder. Samtidig ringer Tele2's kunder mindre end gennemsnittet.

Mens Tele2 lander flere og flere ADSL-kunder og har slået sit navn fast som Danmarks næststørste leverandør af fastnet-telefoni, så kniber det mere med at trække mobilkunder til teleselskabet.

Ifølge de seneste tal fra IT- og Telestyrelsen for andet halvår 2003 har selskabet nemlig kun 93.000 af Danmarks 4,7 millioner mobilkunder, hvilket placerer Tele2 blandt de helt små mobiloperatører i Danmark.

- Det er ikke godt, og vi skal have flere mobilkunder i fremtiden. Det lave antal kunder skyldes blandt andet, at vi i den seneste tid primært har fokuseret på bredbåndsforretningen, siger Niklas Palmstierna, administrerende direktør for Tele2.

Udover at Tele2 har problemer med at få mobilkunder til selskabet, så slider teleselskabet med at få kunderne til at ringe lige så meget på mobilen, som kunder i andre selskaber gør.

Mens danske mobilkunder i gennemsnit ringer 75 minutter om måneden, så nøjes Tele2's kunder nemlig med at tale 46 minutter om måneden over mobilen.

- Det skyldes, at vi fortsat har mange talekorts-kunder, der primært har mobilen som et supplement til fastnettet. Hvis vi sammenligner os med lavprisselskaber som eksempelvis Telmore og CBB, så er det helt andre målgrupper, vi hidtil har henvendt os til, siger han.

Online-strategi skal vende skuden

Ifølge direktøren får lavprisselskaberne lettere mobil-storforbrugere som kunder, fordi firmaernes tank-selv-strategi og lave minuttakster er målrettet mod dem.

- Derfor er vi også gået i luften med et lignende koncept, hvor vi vil tiltrække kunderne ved at lade dem tanke op over nettet og undgå at betale abonnement, siger Niklas Palmstierna.

Derfor forventer direktøren også, at både antallet af mobilkunder og talte minutter vil stige i det kommende år.

- Vi kan allerede nu se en stigning som følge af vores online-satsning, og hvis den tendens fortsætter, så bliver det helt andre tal, som vi kan præsentere om seks måneder, siger han.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S