Derfor har Google det svært mod Microsoft i Danmark

Efter at have forsøgt at bryde med Microsofts massive Office-dominans i årevis fylder Googles cloud-kontorpakke endnu kun ganske lidt i det danske erhvervsliv.

Artikel top billede

Det er nu mere end seks år siden, Google kom på markedet med Google Apps til virksomheder.

Selvom Google Apps for år tilbage blev udråbt som den primære konkurrent til Microsofts Office-løsninger, er det helt store gennembrud herhjemme udeblevet.

Computerworld stillede i sidste uge spørgsmålet: "Hvilken kontorpakke anvender du på din arbejdsplads."

1.515 læsere stemte, og ud af dem svarede 59 procent, at de kører med en traditionel Microsoft Office-pakke på computeren, mens yderligere otte procent svarede, at de anvender Microsofts Office 365.

Hver femte læser svarede, at de kører med en gratis open source kontorpakke i form af LibreOffice (16 procent), OpenOffice (fire procent) eller Lotus Symphony (en procent).

Google Docs anvendes ifølge afstemningen af blot fire procent, og hos analysefirmaet IDC vurderer chefanalytiker Anders Elbak heller ikke, at Google har fået et gennembrud hos de danske virksomheder.

IDC's opgørelse over markedet for "authoring & publishing", der inkluderer kontorpakker, viser, at Microsoft her i Danmark har en omsætningsmarkedsandel på 77-78 procent og dermed er den eneste større leverandør, da resten af markedet går til en broget gruppe under kategorien "others."

Her er forklaringen på Googles manglende gennembrud

En af forklaringerne på Googles manglende gennembrud i i hvert fald det offentlige Danmark kan være, at det endnu ikke er muligt at indgå en såkaldt databehandleraftale med Google, der gør det muligt at arbejde med persondata i skyen.

Det er i dag muligt med hovedkonkurrenten, Microsofts Office 365.

"Det kan godt være, at det spiller ind, men jeg tror ikke, at det er det afgørende," siger Anders Elbak.

Han peger på, at langt de fleste virksomheder i dag har bygget deres kontormiljø op omkring Microsoft Office, hvilket gør det det svært for Google at vinde kunderne uanset hvad.

"Kombinationen Google, lovgivningen og datatilsynet er da en hindring, men der havde ikke været tale om et jordskred, hvis det ikke havde været der. Microsoft Office er så fastgroet i virksomhederne på godt og ondt," siger Anders Elbak.

"Noget andet er, at en kontorpakke ikke er noget, der vinder det helt store ved at være i skyen, hvis man ser det fra en bruger. Det, der kan være fornuftigt at have i skyen, er selve data - det kan være ligegyldigt, hvor applikationen er," siger han. 

"Det, der driver noget i retning mod skyen, er generel mobilitet; at kunne få adgang fra sin iPad og Android-smartphone og hvad det ellers måtte være," mener IDC-analytikeren.

Kommune giver op med Google Apps

Så sent som i sidste uge skrev vi om Salems Kommune i Sverige, der endnu en gang fået afvist et ønske om at anvende Google Apps i form af mail og kalender i skyen.

Sagen er ikke ulig den, som vi herhjemme har haft i Odense Kommune, der ønskede at anvende Google Apps til lærernes elevplaner.

Udfordringen er, at Google endnu ikke har en databehandleraftale, der ligesom Microsofts kan fungere sammen med de lovgivningsmæssige krav i Danmark.

Det danske datatilsyn har tidligere oplyst til Computerworld, at en ny, dansk Google-sag kan komme på tale, hvis eksempelvis Odense Kommune på et tidspunkt beslutter sig for at søge en ny tilladelse, men John Bonnerup, der er it-sikkerhedsleder i Odense Kommune, oplyser til Computerworld, at kommunen ikke har tænkt sig at prøve sagen igen.

Christine Sørensen, der er presseansvarlig hos Google Danmark, forklarer til Computerworld, at Google stadig er i en dialog med de kommuner, der ønsker at bruge Googles løsning.

"Vi samarbejder og taler meget med kommunerne, men der er ikke så meget nyt. Selvfølgelig er det trist; folk vil gerne bruge vores ting," siger hun.

Cloud udbredelsen stiger voldsomt

En ny opgørelse fra Gartner viser, at otte procent af det totale marked for kontor-software i dag er cloud-løsninger.

Cloud-delen svarer rundt regnet til 50 millioner virksomhedsbrugere, der kører eksempelvis e-mail, kalender og kontor-applikationer som en online-service.

Gartner vurderer samtidig, at vi står på tærsklen til et større skift, så cloud-andelen vil være steget til 33 procent i 2017 og 60 procent i 2022.

Lige nu er det imidlertid primært Microsofts Office 365, der vinder virksomheds-kunder her i Danmark, selvom både Google og IBM også har cloud-løsninger, der i det store og hele kan levere lignende løsninger.  

Blandt de store Office 365-kunder her i landet finder man i dag blandt andre ISS, B&O, SuperGros, Fredericia Kommune, A.P. Møller - Mærsk, Dong Energy, Coloplast og Konica Minolta.

Vi har også tidligere bragt interviews med CIO'erne i Svendborg Kommune, Grundfos og Chr. Hansen, der alle har valgt at skifte til Microsofts cloud-løsning.

Blandt Google Apps-brugerne finder man Berlingske Media og Davidsen Tømmerhandel, Nordisk Film og Fynske Medier.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Denne kontorpakke dominerer (endnu) hos danskerne

Nej til Google Apps igen: Kommune må ikke gå i skyen

Derfor vinder Microsoft over IBM og Google

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Google Apps vs. Office 365: Det kan de bruges til

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network