Mailkaos i kølvandet på Netsky-orm

Et enkelt eksemplar af ormen Netsky.B inden for murene hos plastvirksomheden Rias resulterede i en syndflod af e-mails, der fyldte indbakkerne hos godt 1.000 internetbrugere. Tiscali bekræfter, at en fejl på en kundes postserver resulterede i over 600.000 e-mails, før fejlen blev rettet.

Da e-mail-ormen Netsky.B ramte Danmark onsdag i sidste uge gav det for cirka 1.000 internetbrugere ekstra rod i postkasserne.

Da plastvirksomheden Rias i Roskilde fik Netsky.B inden for dørene, begyndte ormen at udsende kopier af sig selv til mailadresser, der lå på den inficerede maskine.

Blandt andet blev der sendt kopier til konsulentvirksomheden Tofko, hvor en fejl på mailserveren satte gang i en syndflod af mails til en gruppe på omkring 1.000 modtagere.

Ifølge Tiscali, som er Tofkos internetudbyder, blev der udsendt omkring 600 mails fra Tofkos server til hver 1.000 modtagere, altså 600.000 mails i alt, før Tiscali og Tofko fik løst problemet.

På en god mailserver med en god internetforbindelse går det meget stærkt med at udsende sølle 600.000 e-mails. Så de mange mails var allerede sendt, da mailserveren bliver lukket.

Derfor modtog de godt 1.000 personer, der stod i modtagerfeltet på mailen fra Tofkos server, i løbet af de næste dage de hundredvis af mails, efterhånden som de arbejdede sig gennem køen på modtagerserverne.

- Vi beklager forløbet. Jeg vil godt påpege, at Tiscali greb meget tidligt ind for at stoppe udsendelsen af mails. Fejlen er i princippet vores kunde Tofkos ansvar. De har da også taget det fulde ansvar for miseren, siger Tiscalis administrerende direktør Serge Lupas.

En af de berørte modtagere, Jørgen Pabst, er dog ikke tilfreds med Tiscalis forklaring.

- Jeg har alene modtaget mindst 1.500 eksemplarer af mailen, og min mailadresse er kun med én gang i hver. Tiscali burde have kunne afvikle 600.000 e-mails lynhurtig. Men alene torsdag, en uge efter problemerne begyndte, har jeg modtaget et par hundrede mails, som er afsendt fra Tiscali, siger Jørgen Pabst til Politikens netudgave.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub