Mogens Nørgaard udnævner sig selv til generaldirektør i nyt it-firma

Den tidligere Miracle-direktør Mogens Nørgaard er klar med et nyt firma, der satser hele butikken på big data. Læs her, hvorfor han kun vil have direktører ansat.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Den fyrede Miracle-direktør Mogens Nørgaard har knap nået at bruge af sin fratrædelsesgodtgørelse på ni måneders løn, svarende til i alt små 900.000 kroner, før han er i gang med at starte et nyt it-firma ved navn Fair And Square.

Ud over at skulle beskæftige sig med big data som det gennemgribende koncept, har Mogens Nørgaard det erklærede mål at slå sin tidligere virksomhed Miracle på antallet af direktører.

"Miracle har jo efterhånden 13-14-15 direktører, så vi skal nok stramme os an, men vi er ved godt mod," lyder det fra Mogens Nørgaard, der har udnævnt sig selv til generaldirektør i det kommende firma, som blev registreret i CVR-registret i aftes.

Ud over generaldirektøren starter selskabet med én ansat, administrerende programmør og medstifter Ole Erecius, der indtil videre nægter at lade sig forfremme til direktør.

"Den forfremmelse må vi have gjort noget ved, for vi skal have det fladeste organisationsdiagram nogensinde," siger generaldirektøren i det nye firma, som konkret barsler med en salgsdirektør, en supply-direktør og en servicedirektør, der i dag alle sidder i uopsagte stillinger.

"Miracle har jo efterhånden 13-14-15 direktører, så vi skal nok stramme os an, men vi er ved godt mod,"

Sådan skal pengene tjenes

For ikke at dø af grin har selskabet som målsætning at tjene penge på ledelse, services, projekter og applikationsløsninger med big data som en altoverskyggende overskrift.

"Overgangen til big data er helt naturlig for gamle database-nørder som mig, og teknologien kan meget mere, end det vi ser fra Oracle-databaser, DB2 og SQL-server," lyder det fra Mogens Nørgaard, som kalder big data for det største infrastruktur-skifte inden sin egen pension.

"Big data kan parallelliseres ud på 10.000 computere, og de er ikke så følsomme for datafejl," siger Mogens Nørgaard, inden han kaster sig ud i arbejdet på fortrinsvis ServiceNow-, Amazon-, Salesforce- og Sharepoint-platforme.

Både Miracle-kunder og -ansatte er i kikkerten

Han oplyser, at Fair and Square ifølge planen skal score den første årlige omsætning på et sted mellem 4,2 og 42 millioner kroner ifølge den forretningsplan, der er ved at blive skrevet.

"Vi har en knalddygtig, arbejdsløs akademiker, der har skrevet den slags sludder i fem år på universitetet, så også på det område har vi styr på sagerne," lyder det fra generaldirektøren, der skal ud og drikke kaffe hos gamle venner, der blandt andet tæller nuværende Miracle-kunder, i de næste par dage.

"Jeg starter med at møde 10-15 stykker, og så må vi jo se, hvad de er interesserede i," fortsætter han.

Starter som low budget-firma

Det nye firma med sloganet 'Det kan godt være, at vi er billige - men til gengæld er vi bedre' kan ikke ligefrem beskyldes for at starte med fine fornemmelser.

Mogens Nørgaard har været en tur på Nørrrebro i København for at kigge på et kontor i en nedrivningsdømt ejendom i en baggård på Rådmandsgade, hvor han agter at banke firmaskiltet i de sort-gule 'Netto-farver' op.

"Ejendommen er perfekt, for vi kan bo der i et par måneder, inden vi rykker videre til næste nedrivningsklare ejendom. Den slags er ret billige, skulle jeg hilse og sige," siger han.

Med hensyn til møbler er planen, at firmaet køber dem fra et nærliggende konkursbo, hvorefter møblementet kan efterlades ved den næste flytning.

"Slumstormer-kontoret er vejen frem," siger den nye generaldirektør, der vil medtage det piratflag, som han modtog af Miracle-ansatte i forbindelse med sin afskedsreception i selskabet for nylig.

Måske Miracle-medarbejdere

Om han også vil medtage medarbejdere fra Miracle i det nye selskab, er endnu uvist.

"Jeg har lovet Miracles bestyrelsesformand, at jeg ikke vil kontakte nogen medarbejdere. Men der er allerede nogen, der har kontaktet mig, hvilket han har det helt fint med," siger Mogens Nørgaard.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S