Topchefer forlader KMD med omgående virkning

To af KMD's højtprofilerede topchefer forlader selskabet efter 'gensidig aftale.'

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD siger farvel til to af sine topchefer, der begge stoppede i fredags.

Det drejer sig om direktøren for Market & Services, Henrik Rasmussen, samt KMD's outsourcing-direktør, Aksel Bjørn Møller.

KMD oplyser kortfattet, at de to direktionsmedlemmer er stoppet efter 'gensidig aftale,' men har ikke umiddelbart flere kommentarer.

Henrik Rasmussen kom til KMD i marts 2011 fra en topstilling i den tyske it-kæmpe SAP. Det kan du læse mere om her.

"Jeg blev jo ansat til at eksportere KMD's produkter, og det er ikke gået så hurtigt, som vi havde håbet på. Det er noget, som vi har haft en snak om i den seneste tid, og det er så mundet ud i denne løsning," siger Henrik Rasmussen til Computerworld.

Han understreger, at hans exit fra topstillingen i KMD er foregået i 'fuld fordragelighed."

Helt afklaret

"Jeg er helt afklaret, og der er absolut ingen hard feelings," siger han.

Samme melding kommer fra Aksel Bjørn Møller.

"Vi har drøftet, hvordan de videre planer skulle føres ud i livet, og hvordan det skulle gøres, og om det var mig, der skulle udføre dem," siger han.

"Og det har altså ført til, at jeg er fratrådt," siger han.

Aksel Bjørn Møller vil ikke gå i detaljer med drøftelserne eller med fremtiden for den afdeling, som han nu har forladt.

"Det er jo op til Lars [Monrad-Gylling, topchef i KMD, red.] at beslutte, hvordan forretningen skal føres videre i henhold til planerne," siger han.

Han fortæller, at divisionen har været gennem en 'positiv udvikling' i de fire år, hvor han har stået i spidsen.

"Vi har haft en god dialog, og jeg synes, at vi lukker samarbejdet i god ro og orden," siger han.

KMD's nye strategi

KMD fik i december sidste år nye ejere i form af kapitalfonden Advent International. Ejerskiftet førte til en tilpasning af KMD's strategi.

De nye veje, som selskabet nu vil ind på, kan du læse mere om her: KMD's nye topduo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år.

"Planerne gik i andre retninger, og så måtte vi jo tage en snak om, hvordan kortene skulle fordeles," siger Henrik Rasmussen, der nu betegner sig selv om 'aktivt jobsøgende.'

Et par følere

Aksel Bjørn Møller fortæller, at han allerede har modtaget et par følere angående nye jobmuligheder.

"Jeg har det helt fint. Det er jo altid lidt underligt ikke at have noget at give sig til, når man er vant til at arbejde så meget, som det kræver på dette niveau. Nu skal jeg jo bruge lidt tid på at overveje situationen," siger han.

Læs også:

KMD's nye top-duo: Her satser vi på enorm vækst i de kommende år

KMD's nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job