Interview: Trådløst netværk gennem kabler.
Det lyder naturligvis helt omvendt og forkert, men det er faktisk det, som man har gjort hos mejerigiganten Arla i forbindelse med et kæmpe anlægsprojekt i England.
"I stedet for en antenne kobler vi et specielt kabel til de trådløse access points. På den måde kan vi distribuere signalet langt mere stabilt, helt ud i hjørnerne og med en økonomisk besparelse oven i hatten," fortæller Nicolai Østergaard, der er projektleder for it-infrastruktur på Aylesbury mejeriet.
"Kort fortalt virker kablerne som en haveslange med en masse små huller, som spreder signalet ud over et stort område," fortælle han.
"Aylesbury mejeriet skal være det nye flagskib i Arla, der sætter den nye teknologiske standard."
Kablerne, som Arla har valgt at benytte, er da heller ikke helt almindelige kabler, men såkaldte radierende kabler.
Et radierende kabel er et koaksialkabel med et slidset eller perforeret ydre kobberlag. Hullerne i det perforerede lag er placeret i et mønster, der understøtter forskellige bølgelængder.
Denne form for kabler har været benyttet i flere år til trådløs kommunikation i eksempelvis miner eller tunneller som dem under Øresund eller Storebælt.
Men nu begynder kablerne også at rykke ind i produktions- og lagerhaller med behov for trådløs dækning.
Til forskel fra et almindeligt access point kan man 'hælde' signalet ud over brugerne, så det ikke influeres af vægge eller andre fysiske forhindringer.
"Dækningen i vores løsning er meget stabil og ensartet," siger Nicolai Østergaard.
Trådløst net til mælkerobotter
Selve opførelsen af Aylesbury mejeriet har stået på i halvandet år, og bygningerne er næsten klar til produktion.
Mælkerobotter på netværket
Det er et helt nyt friskmælksmejeri, der skal producere mælk nok til at forsyne det meste af Londons befolkning med mælk til teen, svarende til en milliard liter per år.
Det er verdens største af sin slags.
"Aylesbury mejeriet skal være det nye flagskib i Arla, der sætter den nye teknologiske standard."
I og med, at projektet er bygget op helt fra grunden, har man udnyttet den viden, der er tilgængelig fra andre mejerier, og det trådløse netværkssignal bruges flere steder i produktionen.
"Gennem de sidste 10 år er der kommet krav om, at der skal være trådløst netværk på vores mejerier," fortæller han til Computerworld.
Tidligere har det været begrænsede områder i mejerierne, der har benyttet standarden, men på Aylesbury skal det dække 100 procent af bygningerne til administration og produktion.
Teknikere og ingeniører bruger det eksempelvis i forbindelse med vedligeholdelse af maskiner. Både i forbindelse med dokumentation og information.
Robotter, der blandt andet sørger for, at mælken bliver placeret i de metalbure, som du sikkert kender fra supermarkedet, styres ligeledes over det trådløse net.
Informationerne får de fra virksomhedens SAP-system, og så navigerer robotterne via laser og reflektorer, der er placeret i hallerne.
Trådløst netværk er derfor et fundament for, at tingene overhovedet kan afvikles på et moderne mejeri. Teknologien er blevet forretningskritisk.
"Der må ikke være udfald, og vi har bygget redundans ind i systemet. Systemet består blandt andet af to serverrum, der duplikerer hinanden, så i tilfælde af nedbrud på det ene system bliver alle access points flyttet over på det andet system, så de kan fortsætte med at køre."
Dobbelt så mange access points
Hvorfor har I ikke bare valgt den traditionelle model med access points til netværket?
"Det kunne vi også have gjort, men det ville kræve næsten dobbelt så mange access points, som vi har nu, for at få den samme dækning."
"Så i stedet for at skrue en antenne på, som man normalt ville gøre, har vi sat et kabel på, som kan fordele det trådløse signal langt bedre," fortæller han.
På et mejeri er der mange elementer, der modarbejder det trådløse signal, og det har været en stor del af overvejelsen.
"På et mejeri har vi mange maskiner af metal og lange korridorer, hvor det er svært at fordele et signal. Et traditionelt netværk vil derfor få en masse sorte huller. Men kablerne kan retningsbestemmes, hvilket gør det muligt at fordele signalet langt bedre."
Har teknologien været brugt før i Arla?
"Vi har eksperimenteret lidt, men det er nyt for Arla at gøre det i denne målestok."
Virker det så efter hensigten?
"Vi har haft det kørende i tre måneder, og vi har været rigtig glade for både dækning og stabilitet. Der er ingen intelligens i kablerne, de skal bare skrues på et access point, så der er intet udfald på dem. De småting, vi har haft, har været relateret til netværket og ikke til kablerne. Men jo færre access points man har, jo nemmere er det at administrere."
Er det en billigere løsning, I har valgt?
"Hvis man ser på kabler kontra access points, er prisen markant lavere. Vi lavede et økonomisk regnestykke til ledelsen, og de sagde straks, at vi skulle fortsætte. Samtidig har kablerne mulighed for at sende radiosignaler, og de kan bruges til mobildækning. I fremtiden kan vi således køre flere signaler over de samme kabler," lyder det fra den danske projektleder i England.
Læs også:
Gigantisk Wi-Fi-netværk på vej i Danmark
