Et nyt EU-direktiv, som blev vedtaget tirsdag, har som formål at gøre det lettere for musikere, skribenter, opfindere og virksomheder at håndhæve deres rettigheder, men det får ikke rettighedshaverne til at juble herhjemme.
- Set med rettighedsindehavernes øjne er det jo en vældig god ting, men det er svært at vurdere, hvor meget det betyder i Danmark, siger advokat Johan Schlüter, som er talsmand for Antipiratgruppen.
Han peger på, at rettighedshaverne allerede har forholdsvis vide beføjelser til at få ordensmagten til at gribe ind, når der foreligger beviser på, at ophavsretten er krænket.
Samtidig er det muligt at kræve erstatning for krænkelsen herhjemme, hvilket har været svært i en række andre EU-lande, påpeger han.
Sent under debatten om EU-direktivet, der blev vedtaget af EU-Parlamentet med to tredjedeles flertal, blev der føjet opblødende formuleringer til teksten.
Det betyder blandt andet, at rettighedshaverne kun i grelle tilfælde kan anmode om at få indefrosset bankkonti eller beslaglagt computerinformation.
Det bliver samtidig ikke muligt at indføre kriminelle sanktioner mod folk, der begår mindre alvorlige brud på ophavsretten.
Skal have tillladelse til at ransage
Det, mener Johan Schlüter, har heller ikke været rettighedshavernes hensigt.
- Vi er mest interesserede i at stoppe den ulovlige aktivitet, og vi baserer selvfølgelig vores reaktion på, hvad der er foregået. Der er forskel på, om man har fildelt 50.000 gange eller tre gange, og selvfølgelig går vi efter de store fisk, siger advokaten.
Rettighedshaverne skal samtidig bruge en kendelse fra en "juridisk enhed" for at få ransaget et hjem eller en virksomhed i forbindelse med sikring af beviser i sager om ophavsret.
Det har medført kritik fra organisationen European Digital Rights, som påpeger, at kun en dommer bør kunne udstede en sådan tilladelse.
Teleselskaberne, som har frygtet at skulle opgive information om deres kunder, har erklæret sig tilfredse med direktiv-teksten.
