Fra 1. januar 2015 vil eksempelvis indkøbte apps fra virksomheder, der har adresse i et land som Luxembourg, skulle svare moms i det land, hvor køberen hører hjemme.
Ergo vil også en hel stribe tv-tjenester og nettjenester til danskerne, leveret af udenlandske it-firmaer, skulle betale moms i Danmark.
Det bliver til virkelighed, hvis altså et udkast til et lovforslag bliver vedtaget.
Det bekræfter fagleder Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri overfor Computerworld.
"Det er implementeringen af et EU-direktiv, der betyder, at blandt andet tele og softwareprodukter solgt til private kunder, skal svare moms i det land, hvor kunden er bosat," siger han.
Tidligere har det været sådan, at holdt eksempelvis et firma til i Luxembourg, der har lavere moms end i Danmark, skulle virksomheden betale moms i Luxembourg - selv om varerne blev solgt til danske borgere.
Det gælder naturligvis også den anden vej rundt. Så danske softwarevirksomheder, der sælger ydelser til private borgere i andre EU-lande, skal svare moms i det land, hvor kunden bor.
"Det skal disse virksomheder allerede nu begynde at tænke på," siger Kristian Koksvedgaard, der oplyser, at der kan være visse administrative udfordringer med den del.
For det er ikke helt enkelt at få verificeret med sikkerhed, hvor en køber reelt har adresse. Men oplysninger på kreditkort kan være én mulighed.
Imidlertid ligger der også i hele integrationen, at alle lande skal oprette en portal til indrapportering.
Den del kaldes One-stop-shop, hvor firmaer skal opggive salget til andre lande, hvorefter pengene af det pågældende lands skattevæsen overføres til de pågældende lande, hvor der skal svares moms.
Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget "..om ændret beskatningssted for teleydelser m.v. og indførelse af en one-stop-shop er sendt i høring."
Og bekræfter, at der er tale om en gennemførelse af EU-regler. Selve lovforslaget ligger på Skatteministeriets hjemmeside her.
Her beskrives blandt andet one stop shop-løsningen.
Som såkaldt elektronisk leverede ydelser gælder det også - men altså langt fra udelukkende - "levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware."
Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det gælder it-ydelser solgt til private - ikke momsregistrerede virsomheder, hvorfor for eksempel cloud-leverandører, der sælger til virksomheder, ikke vil blive ramt.
Hele lovforslaget kan hentes her - hvor man kan se, hvilke andre it-varer der reelt omfattes af de nye regler.
Misbrug - og 75 mio hvert år
Ifølge Skatteministeriets hjemmeside imødegår en anden del af lovforslaget "et konstateret misbrug" - uden det dog præciseres.
"Udvidelse af definitionen af investeringsgoder til at omfatte f.eks. it-ydelser. Ændringen imødegår et konstateret misbrug af momsreglerne," hedder det.
Netop definitionenen af investeringsgoder er en lidt mere kompliceret del af lovforslaget.
For reelt kunne momsfritagede virksomheder tidligere oprette et datterselskab, der investerede millioner i for eksempel it og få fradraget.
Året efter kunne de slå virksomhederne sammen.
Men det gælder ikke investeringsgoder, der afskrives over fem år. Ergo vil man ifølge lovudkastet udvide investeringsgode-begrebet til også at omfatte eksempelvis it-ydelser - og ikke kun huse og den slags.
Men problemet er ifølge Dansk Industri, at definitionen af hvad der fremover bliver et investeringsgode - og hvad der ikke gør - bliver alt for uklart.
"Her bør definitionen være klarere," siger Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri.
I øvrigt fremgår, det at "lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. fra 2015."
Altså vil statskasssen score 75 millioner kroner hvert år - selv efter "tilbageløb og adfærd", når ændringerne træder i kraft.
Det vurderes dog til at være et "noget konservativt skøn".
Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget ventes at blive fremsat i marts.
Fristen for at sende høringssvar til Skatteministeriet er da også udløbet.
Særligt delen om moms-sted har tidligere skabt en del debat - særligt i Luxembourg, hvor man frygter at tabe op imod en procent af landets skatteindtægter.
