Ny TDC-koncerndirektør: Her skal vi vinde kunder

Interview: Jens Munch-Hansen får som ny koncerndirektør for TDC Erhverv ansvaret for et af koncernens vigtigste forretningsområder. Se her, hvordan han vil kapre nye virksomheder som kunder.

Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC skal konkurrere på alt andet end priserne.

Sådan lyder budskabet fra den nyudnævnte koncerndirektør for TDC Erhverv, Jens Munch-Hansen.

"Selvfølgelig skal vi være konkurrencedygtige på prisen, men det er også klart, at vi er mange operatører på markedet, og jeg ønsker ikke at starte en priskrig. Det ønsker jeg absolut ikke."

"Hvis vi allesammen byder os helt i bund, kommer vi bare til en situation, hvor der ikke er penge til at investere i markedet," siger Jens Munch-Hansen.

Han tager over som koncerndirektør i TDC Erhverv efter Eva Berneke, der er ny administrerende direktør i KMD.

I stedet for en priskrig vil Jens Munch-Hansen fokusere på at kunne levere erhvervsløsninger, der handler om andet og mere end rene telefoni- og data-abonnementer.

"Jeg ønsker ikke at starte en priskrig. Det ønsker jeg absolut ikke"

Her er der vækst
"Man skal se på, hvor markedet bevæger sig hen. Det er de færreste erhvervskunder, der klarer sig alene med mobil eller fixed voice eller data. Efterspørgslen går klart hen imod det, vi kan kalde sammenhængende løsninger eller unified communications."

Unified communications handler blandt andet om at integrere de forskellige kommunikations-kanaler i virksomheden, og om at kunne stille nye video-løsninger og presence- og kalender-funktioner til rådighed.

"Der mener jeg jo, at vi i TDC har den store fordel, at vi ikke bare er teleoperatør, men at vi også har en meget stor konsulent-organisation, som hedder Netdesign, og vi har også TDC Hosting."

Hvis man spørger Microsoft, vil de sige, at de med Lync-løsningen kan levere det hele, bortset lige fra netværksdelen. Er der ikke en pointe i det?

"Alle vil sige, at de kan levere det hele, og Lync er et bud blandt mange. Mange vælger så også at levere det sammen med en teleoperatør."

"Der, hvor vi så kommer ind, er som leverandør af services, tilpasninger og den integration over mod virksomhedens andre systemer, som typisk kræves."

Dermed er vi tilbage ved kampen imellem teleoperatørerne i Danmark, der alle har kig på erhvervsmarkedet, fordi det i høj grad er der, der kan tjenes penge på kunderne.

Hvordan skiller TDC sig ud der?

"Vi har samlet det hele under én hat, og det betyder ret meget, at hele kundeoplevelsen kan opleves ét sted fra. Det er et stærkt udgangspunkt," mener Jens Munch-Hansen blandt andet.

Her vil TDC satse - hvis de må

Den nye koncerndirektør fremhæver samtidig, at hele sikkerhedsområdet også er interessant for TDC Erhverv.

"Det er også en naturlig ting for en teleoperatør at tage ind, fordi vi har hele infrastrukturen som udgangspunkt. Det vil være logisk for os at kunne tilbyde de sikkerhedsniveauer, som måtte være relevante for kunderne."

En anden oplagt forretningsmulighed for teleoperatørerne går på big data og data-monitorering.

Også den slags ydelser lader sig gøre, når man ejer infrastrukturen.

Her er Jens Munch-Hansen dog noget mere påpasselig med at komme med de konkrete annonceringer.

"Det er helt klart et område, vi kigger på. Det, man skal være opmærksom på, er, at der er en masse regulering af, hvad man må og ikke må med data."

"I det omfang, man kan finde en vej, der tilfredsstiller alle parter, er det klart, at vi sidder på et meget stort aktiv. Hvis det kan bringes i spil på den rigtige måde - inden for lovens rammer - bør der være en stor mulighed for os."

"Det er afgjort et område, som vi kigger ret seriøst på."

Jens Munch-Hansen har været i TDC siden 2009 og har blandt andet en baggrund som administrerende direktør for IBM i Norden og som Vice President for IBM Sales and Business Development North East Europe.

Læs også:

Her er de så: TDC's to nye vigtige koncerndirektører

TDC's Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S