Debitel: Fremgang trods tab på Smarttalk

Teleselskabet Debitel jubler over at præsentere et regnskab, hvor både omsætningen og overskuddet er steget. Debitel har ganske vist tabt på at overtage discount-konceptet bag Smarttalk fra Tiscali, men direktør Per Nielsen mener, at selskabet er gearet til hård konkurrence.

Allernederst i pressemeddelelsen om et godt regnskab fra den danske afdeling af teleselskabet Debitel står en bemærkning, som skal sætte resultatet i perspektiv.

- Af teleselskaber, som har offentliggjort 2003-regnskabet, har p.t. kun TDC et højere resultat, konstaterer selskabet.

Med den bemærkning er Debitel-direktør Per Nielsen igen ude med riven efter de store modspillere i telebranchen, først og fremmest Orange og Telia, som har brændt milliardbeløb af herhjemme.

Nu er baggrunden for den pralende bemærkning også, at Sonofon valgte at nedskrive sit eventyr inden for trådløse bredbåndsnetværk, FWA. Ellers ville Danmark næststørste teleselskab have stået stærkere end Debitel.

Men Per Nielsen kan alligevel fremhæve en række kendsgerninger, som gør ham tilfreds med medarbejdernes indsats i det forgangne år.

For det første er der overskuddet. Det steg fra seks til 24 millioner kroner. Det var godt drevet af omsætningen, som voksede en fjerdedel til 930 millioner kroner.

Antallet af kunder skød endnu hurtigere i vejret til godt 450.000, og de ringer og SMS'er også langt mere end tidligere. Men den hårde konkurrence, som discountselskaberne har indledt, sendte de danske mobilpriser i bund sidste år. Derfor skal der flere samtaler og SMS'er igennem for at skabe den samme omsætning.

Debitel A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning930746
EBITDA5320
Resultat før finansielle poster398
Resultat246
Antal ansatte223213
Debitel har også selv bevæget sig ind på discountmarkedet under navnet Smarttalk, som selskabet dannede efter at have købt internetudbyderen Tiscalis mobilselskab. Debitel skriver i pressemeddelelsen om sit regnskab, at "der er opnået den ønskede vækst i Smarttalk".

Det har blot ikke været nok til at forhindre pengene i at fosse ud af kassen i den del af forretningen. Debitel nævner ikke, nøjagtig hvor store tabene har været, men skriver, "at opbygningen har belastet resultatet i samme størrelsesorden, som da de primære konkurrenter blev lanceret".

Da CBB Mobil blev lanceret under navnet Club Blah Blah i 2001, gav det et tab på 11,5 millioner kroner.

Per Nielsen forventer, at konkurrencen om at tilbyde de danske mobilkunder de laveste priser fortsætter i år, og det tager han helt roligt.

- Vores organisation og koncept er gearet til netop hård konkurrence. Så jeg tør godt spå, at Debitel også i 2004 vil øge såvel sin kundebase som resultatet, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere