Nykredit får ny CIO - her er den nye topchef

Nykredit har udnævnt ny CIO, der blandt andet får til opgave at refokusere hele det store selskabs it-indsats.

Artikel top billede

48-årige Carsten Smith bliver ny it-direktør i Nykredit, hvor han kommer til at afløse Lars Mathiesen, der i foråret trak sig fra stillingen efter 12 år som it-direktør.

Carsten Smith kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i Danske Bank, hvor han i de seneste otte år blandt andet har arbejdet med at udvikle bankens it-løsninger.

Fokusområderne har blandt andet været mobile banking, boligfinansiering, realkredit, e-banking og en række andre områder inden for Danske Banks platforms-udvikling.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Carsten Smith, der netop nu sidder på et fly, men i en pressemeddelelse skriver Nykredit, at Carsten Smith medbringer "bred og dyb forretningsmæssig indsigt i den finansielle sektor."

Nyt fokus

Han bliver sat i spidsen for en it-organisation under stor forandring.

Nykredit vedtog for omkring et halvt år siden den såkaldte 2015-plan, der sigter efter at reducere omkostningerne og løfte indtægterne.

Det skal blandt andet ske ved hjælp af skarpere beslutningsprocesser og ved at begrænse selskabets it-omkostninger. Antallet af it-projekter skal blandt andet skæres ned, ligesom it-afdelingens fokus fremover i højere grad skal rettes mod kunderne.

Det var i forbindelse med netop denne plan, at Lars Mathiesen i februar valgte at forlade stillingen. Det kan du læse mere om her.

Koncerndirektør Per Ladegaard har tidligere sagt til Computerworld, at digitaliseringsområdet fortsat vil have fokus for Nykredit.

"Vi vil sætte endnu mere fokus på de kundevendte processer, så det er lige så høj grad et udtryk for, hvor fokusområderne skal være," har han sagt til Computerworld.

Læs også:

Derfor skærer Nykredit ned i antallet af it-projekter

Dansk top-CIO stopper efter stor ledelsesrokade.

[url= https://www.computerworld.dk/art/230263/lars-mathiesen-derfor-stopper-jeg-som-it-direktoer-i-nykredit]Lars Mathiesen: Derfor stopper jeg som it-direktør i Nykredit.[/url]

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec