DR: Brudte løfter fra bredbåndsselskab

Bredbåndsselskabet Kabelnettet.dk leverer langt fra den vare til to boligforeninger i København, som selskabet har lovet. Det hævder Danmarks Radios forbrugerprogram, Kontant. Kabelnettet.dk mener, at fildeling er en del af forklaringen på langsomme forbindelser.

De blev lovet en Porsche på en firesporet motorvej, men fik i stedet en rickshaw på en hullet grussti.

Med de ord præsenterede Danmarks Radios forbrugerprogram, Kontant, tirsdag aften seerne for Glostrup-selskabet Kabelnettet.dk, der leverer bredbånd til boligforeninger.

Baggrunden er, at kunderne i to andelsboligforeninger i København, som har installeret egne netværk, føler sig snydt af Kabelnettet.dk.

Håbløst langsomme

De har hyret Glostrup-selskabet til at levere bredbåndsforbindelser for 49 kroner om måneden, men forbindelserne er enten håbløst langsomme eller fungerer slet ikke, forlød det i programmet tirsdag aften.

Flere tests af forbindelser i programmet viste, at der dårligt nok var hul igennem til internet. Og gentagne klager, som beboerne ifølge eget udsagn har sendt og ringet med til Kabelnettet.dk i de forløbne år, har ikke givet resultat.

- Selvfølgelig har vi da overvejet at skifte udbyder, men når man har betalt for en vare og har en kontrakt, går der lidt princip-rytteri i det. Så vil man også have den vare, man har betalt for, fortalte en af beboerne, Carsten Dyhr-Nielsen, i programmet.

Kontant forsøgte sig også med at måle hastigheden på selve internetforbindelsen i den ene boligforening.

Dermed ville programmet udelukke muligheden for, at andre beboere stjal hele båndbredden med krævende downloads. Målingen viste, at forbindelsen leverede godt 600 kilobit per sekund. Det svarer til en tredjedel af de lovede to megabit per sekund, som vel at mærke var, hvad hver beboer blev stillet i udsigt. I udsendelsen oplyste boligforeningerne, at de var blevet lovet en fælles internetforbindelse på 10 Mbit/s.

Kabelnettet.dk's direktør, Kim Nielsen, beklagede i DR-studiet den oplevelse, som kunderne har af produktet. Han mente, at en del af problemet ligger i den udbredte brug af fildeling, som sluger meget båndbredde og gør det nødvendigt at opgradere internetforbindelsen.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S