Alvorlig sårbarhed opdaget: Kan ramme Linux, Unix og Mac OS X

En alvorlig sårbarhed, der sammenlignes med Heartbleed, er spottet. Hullet bør lappes med det samme, lyder rådet fra sikkerhedseksperter.

Artikel top billede

En kritisk sårbarhed er opdaget i det meget anvendte værktøj Bash, der findes i både Linux- og Unix-distributioner og i Apples Mac OS X.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, der kan fortælle at administratorer opfordres til at lappe hullet med det samme.

Kriminelle kan nemlig udnytte sårbarheden til at foretage et fjernangreb med onsindet kode via den Bash-shell, der findes i systemerne. 

"Det er super simpelt, og alle versioner af Bash af sårbare," udtaler Josh Bressers, der er chef hos Red Hat, til Threatpost.

Red Hat har allerede udsendt opdateringer til sine Linux-distributioner, og man gør klogt i at få dem rullet ud, lyder anbefalingen.  

"Der er en masse ting, der kalder Bash, og jeg vil godt vædde med, at der er ting i de fleste miljøer, der kalder Bash, uden at de ved af det," udtaler Josh Bressers.

Flere steder på nettet debatteres det, om helt almindelige Mac-brugere bør frygte Bash-sårbarheden. Apple har endnu ikke udsendt nogen opdatering eller information om Bash-sårbarheden.   

Sammenligner med Heartbleed

Danske CSIS advarer også om sårbarheden, der ifølge virksomheden ikke bare kan findes populære operativsystemer og softwarepakker, men også i flere embedded devices og trådløse routere.

"Der er fundet en ekstremt alvorlig fejl i måden, hvorpå Bash under UNIX/Linux evaluerer særligt udformede variabler. En angriber kan fra et eksternt ståsted misbruge dette til at omgå restriktioner og afvikle shell kommandoer på et sårbart system," skriver CSIS.

"Et større antal services og applikationer samt Debian og andre Linux distributioner, er sårbare overfor eksterne angreb og er i risiko for komplet systemkompromittering," lyder det videre.

"Sårbarheden har en grad af alvor, som kaster den ud i næsten samme kategori som Heartbleed." 

"Den har fået tildelt CVE-ID: CVE-2014-6271 ("remote code execution through bash") og optræder i svært mange services og applikationer. Den er tilmed triviel at misbruge. Der er allerede Proof of Concept (PoC) kode i omløb, hvilket bringer denne sårbarhed i klassen "svært kritisk"."

CSIS anbefaler også, at man patcher med det samme eller som minimum erstatter Bash med en anden shell.



Læs også:

Værd at vide om Heartbleed: Fem ting der kan hjælpe dig

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S