Professor: Dansk bredbånds-konkurrence fungerer langt fra optimalt

De danske bredbåndspriser er højere end nabolandet Sverige, fordi konkurrencen på det danske marked ikke virker, lyder dommen fra CBS-professor. Staten er på trapperne med en rapport, der skal gennemlyse konkurrencesituationen.

Artikel top billede

Danmark er måske slet ikke så billigt et bredbåndsland, som vi indtil videre har troet.

En ny undersøgelse har i hvert fald vist, at det både er billigere i tilslutning og i månedlige abonnementspriser at surfe på bredbånd i lande som Sverige, Finland og England.

"Det tyder jo på, at konkurrencen ikke fungerer godt nok," lyder dommen fra professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagens Business Schools afdeling for it-management.

Han siger samtidig, at priserne godt kan presses yderligere, hvis man kigger på teleselskabernes profitter.

Mister konkurrenceparameter

Blandt andet peger han på TDC, der ved sit sidste regnskab kunne notere et resultat på 10,1 milliarder kroner i overskud før skat, afskrivninger og renter.

"TDC har jo haft nogle kolossale tilbagekøbsordninger af aktier, hvilket betyder, at selskabet har et stort overskud med betydelige profitter. De penge har man så valgt at bruge på investeringer i Norge," fortæller Niels Bjørn-Andersen.

At danske teleselskaber har forskellige lokkemidler som gratis musik, film og anden underholdning i tilkøb til et bredbåndsabonnement giver han ikke meget for.

Heller ikke selvom alle disse udenomsservices kan være en årsag til højere bredbåndsabonnementer i Danmark i forhold til eksempelvis Sverige. 

"TDC startede med gratis musik, og så fulgte de andre efter. Når alle bredbåndsudbydere tilbyder underholdning, så er det jo ikke længere et konkurrenceparameter," lyder forklaringen.

Makedonien har smartere teknologi

Danmarks status som et middeldyrt bredbåndsland overrasker samtidig ikke CBS-professoren synderligt.

"Hvis vi ser på det generelle prisniveau i eksempelvis detailhandlen, så ligger Danmark jo højt placeret," forklarer Niels Bjørn-Andersen.


Når det så kommer til vores teknologi-efterslæb, så undrer det ikke Niels Bjørn-Andersen, at et land som Makedonien ligger helt i top som både det billigste land at tilslutte sig nettet, mens det også her er billigst at surfe på de brede båndvidder.

"I Makedonien har man ikke samme legacy-systemer som herhjemme, og derfor kan der indkøbes ny teknologi ved opbygning af landets digitale infrastruktur, hvilket er en blandt flere årsager til, at de kan gøre det billigere end i Danmark."

TDC mod de andre

En anden årsag til, at Danmarks bredbåndspriser er højere end vores naboers ditto, kan simpelthen også bare skyldes manglende konkurrence om landets omkring 2,3 millioner bredbånds-abonnementer.

For modsat mobilmarkedet, hvor flere selskaber som Telia, Telenor og 3 tager kampen op mod TDC, så har det tidligere telemonopol med godt 1,4 millioner bredbåndsabonnenter sat sig solidt på markedet.

Den udvikling er blandt andet sket igennem opkøb af selskaber som Fullrate og senest ComX.

Stor analyse på vej

I en tværeuropæisk måling ligger Danmark da også langt efter EU-gennemsnittet for, hvordan nye spillere er rykket ind på det danske bredbåndsmarked og har kapret markedsandele.

Derfor var det også interessant, da regeringen i 2013 meldte ud, at den vil skabe sørge for bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark. For i kølvandet på den udmelding har Erhvervsministeriet valgt at undersøge konkurrencen på det danske bredbåndsmarked.

Den seneste undersøgelse af konkurrencen på det danske bredbåndsmarked stammer fra 2007.

Nu vil staten således igen efter syv år undersøge eventuelle skævvridninger i den danske konkurrencesituation - og samtidig give råd til, hvordan konkurrencen på bredbåndsmarkedet kan øges, så priserne kan presses til kundernes fordel.

Erhvervsministeriets rapport med den brede analyse af det danske bredbåndsmarked forventes at se dagens lys, inden 2014 bliver til 2015.

Læs også:
Høje priser i Danmark? Internet er billigere i Sverige, Finland og 41 andre lande

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems