Teleselskaberne i Danmark må gerne samarbejde.
Men de må ikke samarbejde på et meget vigtigt område: Nemlig om udbygningen af tele-infrastrukturen.
I de flere lande verden over samarbejder teleselskaberne allerede tæt om at udbygge tele-infrastrukturen.
Senest har T-Mobile og 3 i England indgået en aftale om at lægge virksomhedernes 3G-net sammen.
Et tilsvarende samarbejde er ikke lovligt i Danmark, hvor princippet om ét net per operatør stadig holdes i hævd.
Spørgsmålet er hvor længe.
Storebæltsbroer ved siden af hinanden
En af de stærkeste kritikere af IT- og Telestyrelsens arbejde er John Strand, som driver sit eget konsulentfirma, Strand Consult.
”Når hver operatør skal bygge sit eget net, svarer det til at bygge flere Storebæltsbroer lige ved siden af hinanden.
Ingen vil vel påstå, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt,” siger han.
Det er igennem mange år lykkedes IT- og Telestyrelsen at bilde politikerne ind, at det bliver billigere at køre over Storebælt, hvis der bare bygges flere Storebæltsbroer, mener han.
”Konkurrencen skal skabes gennem mange parallelle netværk, mener man. Men styrelsen er nødt til at erkende, at man lavede en fejl dengang, man satte vilkårene for UMTS-licenserne op og forbød netdeling.
Operatørerne har fået større omkostninger, og det er med til at sørge for, at danskerne betaler højere priser,” siger John Strand.
Ikke entydigt svar
Helt så kategorisk vil Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien, ikke udlægge teksten.
”Alle parter er blevet klogere siden UMTS-auktionerne, hvor staten opkrævede skat hos teleselskaberne for 3,8 milliarder kroner for de fire licenser.
Den model ville man nok ikke gentage i dag, men i stedet lade teleindustrien beholde nogle af pengene til at bygge infrastruktur for,” siger Ib Tolstrup.
Han køber ikke John Strands billede af, at den nuværende teleregulering tvinger operatørerne til at bygge storebæltsbroer ved siden af hinanden.
Dels kan investeringens størrelse ikke sammenlignes, dels er der fordele ved at have individuelle net.
De kan tilpasses og moderniseres hurtigere og nemmere end et stort fællesdrevet net, mener han.
Omvendt ville en ophævelse af vilkårene fra UMTS-auktionerne betyde en større frihedsgrad for teleselskaberne.
”Men der er altså ikke noget entydigt svar herfra,” siger Ib Tolstrup.
Godt eller skidt
I UMTS-udbuddet for seks år siden hed det i specifikationen, at det skulle være uafhængige net for at give ægte konkurrence.
Den regel er kommet under pres i konsulentrapporten Strategisk eftersyn af telereguleringen, som IT- og Telestyrelsen selv har fået lavet.
Rapporten anbefaler at ophæve forbuddet mod operatørernes netdeling.
Men diskussionen i teleindustrien står stadig om, hvorvidt en ophævelse af reguleringen fremmer konkurrencen eller ej, påpeger Ib Tolstrup.
”Der er ikke enighed i telebranchen om, hvorvidt det vil være godt eller skidt at fjerne denne regulering,” siger han.
Han mener, at de store teleselskaber, der har adgang til kapital, formentlig har mest lyst til bevare beslutningskraften internt og bygge selv, mens de mindre selskaber bare gerne vil spare penge.
Elendig rapport
Som reglerne er i dag, må operatørerne samarbejde om masterne, men ikke om senderne.
IT- og Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, holder døren åben for netdeling.
"I rapporten Strategisk eftersyn af telereguleringen har vi nævnt muligheden for, at teleselskaberne kan få lov til yderligere netdeling.
Selvom ideen blev støttet, tilkendegav teleoperatørerne dog ikke den store interesse ved den høring, vi har gennemført," siger Jørgen Abild Andersen.
IT- og Telestyrelsens rapport får forventeligt knubbede ord med på vejen af John Strand:
”Det er en elendig rapport, fyldt med fejl og udeladelser, men den anbefaler dog, at teleoperatørerne deler nettene.
Netværksdeling er ganske almindeligt i for eksempel Spanien, England, Italien, Sverige, Norge, USA og Brasilien,” siger John Strand.
Han forventer at se flere operatører i flere lande samarbejde om netværk.
